Kvinde holder for sit underliv
© iStock

Disse ting skal du vide om dit underliv, når du er 40+

Hvad skal du egentlig være opmærksom på omkring dit underliv, når du er 40+ kvinde? En overlæge svarer på spørgsmål om blandt andet celleforandringer og tørhed

3. august 2017 af Redaktionen

Eksperten på denne artikel er Anette Tønnes Pedersen, som er overlæge, ph.d. og klinisk lektor på Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet. Hun arbejder især med forstyrrelser i æggestokkenes funktion og hormonbehandling af kvinder. 

1. Hvad er det første, jeg som 40+ kvinde skal vide om mit underliv?

“Du skal holde øje med celleforandringer. Du skal følge screeningsprogrammet, og du skal kontakte lægen, hvis du får blødning ved samleje eller oplever uregelmæssige blødninger, som ikke stopper. Derudover er det godt at tænke over, hvilken prævention der passer dig bedst, og hvor længe du skal blive ved. Samt at forebygge de uregelmæssige menstruationer, som mange får i 40'erne. Det kan en hormonspiral løse.” 

2. Hvilke forandringer i mit underliv forårsager overgangsalderen?

“I klimakteriet begynder produktionen af østrogen i dine æggestokke at blive ustabil, og det er et sikkert tegn på, at du er på vej ind i din overgangsalder. Vær obs på, at det godt kan ske en del år før din sidste menstruation. Den ustabile produktion af hormoner kan give kortere cyklus og kraftigere blødninger eller uregelmæssige menstruationer. Den påvirker også dine slimhinder, dit bindevæv og din muskulatur. Når du har haft din sidste menstruation og er igennem klimakteriet, vil der ikke længere blive produceret østrogen i dine æggestokke. Det kan give tørre slimhinder og tørhed i skeden, smerter ved samleje og problemer med at holde på vandet.” 

3. Hvilke forandringer skal jeg holde øje med, fordi de kan være alvorlige?

“Pletblødninger mellem menstruationer og blødning efter samleje kan være symptomer på celleforandringer. Blødning, efter at menopausen er passeret, skal ALTID undersøges, for det kan være celleforandringer eller kræft i livmoderhulen. Ligesom langvarige blødninger af vekslende styrke, som ikke rigtigt stopper eller hurtigt starter igen. Tyngdefornemmelse, forstoppelse, kraftige blødninger eller smerter ved samleje kan være symptomer på muskelknuder i livmoderen.” 

4. Hvad betyder min livsstil for mit underliv?

En sund livsstil smitter også af på dit underliv. Derfor er 40’erne et godt årti at tage din livsstil op til revision. Motion er generelt godt for din muskulatur, også i din bækkenbund, hvilket kan beskytte dig mod inkontinens. Motion vil også øge velværet i overgangsalderen, for overvægt øger risikoen for både inkontinens, blødningsforstyrrelser og celleforandringer efter menopausen, mens et rygestop vil gavne dine slimhinder. Et aktivt sexliv påvirker kirtelvævet positivt, så det bliver ved med at producere sekret efter menopausen. Det vedligeholder dine slimhinder og styrker din bækkenbund og din muskulatur.” 

Læs resten af artiklen om dit underliv

I Magasinet Liv 78 kan du læse resten af overlægens gode råd. Her løser tre andre eksperter også tre typiske 40+ underlivsproblemer – som eksempelvis at det kniber for dig at holde tæt. Du kan også læse historien om en kvinde, der mange gange har måttet bide sig i hovedpuden, fordi hun fik så ondt i underlivet.

I det nyeste Magasinet Liv kan du derudover læse et stort interview med Mette Blomsterberg, møde Cecilie, der skabte sig eget jobCarina, der har flyttet sit fokus fra sit udseende til sine handlinger og meget, meget mere.

Denne måned får du romanen Der vokser et træ i Mostamägg med i prisen, så skynd dig ned i din lokale kiosk, og få fingrene i det nyeste Magasinet Liv!

© Ditte Capion

Måske er du interesseret i ...

Seneste