Clean eating, salat, kvinde
© iStock

Derfor skal du prøve clean eating

Læs de tre principper om clean eating her, og kom godt i gang.

27. november 2017 af Gitte Høj

Clean eating er en af de nye kosttendenser, der hitter. Og den er (gud ske tak og lov) ikke en diæt, men en kostretning, som handler om at spise så naturligt som muligt. Friske råvarer, kort transporttid og mindre færdig- og forarbejdet mad er nøgleelementer. Sundhedsredaktøren giver thumbs up

Princip #1 

Nej tak til forarbejdet mad.

Lav så meget af din mad selv, som du orker. På den måde ved du, hvad du får. Det princip kan trække tænder ud i en travl hverdag, så forberedelse og enkel mad er løsningen. Brug eksempelvis en god olie i stedet for en færdig supermarkedsdressing på din salat. 

Princip #2 

Vælg fuldkorn frem for hvidt.

Styr uden om de raffinerede produkter, som er renset for skaldele, vitaminer og mineraler, og som har et reduceret indhold af kostfibre. Og hen til hylderne med fuldkornsris, fuldkornspasta og fuldkornsbrød.  

Princip #3 

Vand, vand, vand.

Postevand og hjemmegjorte safter, juicer og smoothies er den sunde vej frem som ‘clean eater’. Som du ved, er sodavand, energidrikke, saftevand og lignende ofte proppet med sukker og E-numre. 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 81.

Måske er du interesseret i ...

Seneste