Brystramte kvinder
© iStock

Denne form for motion er særligt god for kvinder med brystkræft

En undersøgelse viser, at kvinder føler sig både mindre trætte og har færre smerter, når de dyrker denne type træning regelmæssigt

16. juli 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Mange kvinder får hvert eneste år konstateret brystkræft. Hvis kræften opdages tidligt, er der heldigvis mulighed for at blive helbredt, og vi har tidligere skrevet om, hvordan du bedst passer på dine bryster, og hvad du skal holde øje med. 

Hvis du får konstateret brystkræft, kan tiden efterfølgende være enormt hård (også efter du er helt helbredt), for du kan både have fysiske og psykiske udfordringer.

Nu viser ny forskning heldigvis, at du kan mindske smerterne, der følger med sygdommen, ved at dyrke en helt speciel motionsform.

Yoga hjælper mod smerter ved brystkræft

I en undersøgelse, der blev præsenteret til verdens største onkologi-konference i Chicago, har forskere undersøgt 850 kvinder med brystkræft. Ifølge Netdoctor havde 61 procent af deltagerne mindre tilbøjelighed til at sige, at deres smerter blev værre, når de dyrkede yoga regelmæssigt. 

48 procent fortalte, at de havde mindre tilbøjelighed til at have humørsvingninger, og 31 procent var mindre tilbøjelige til at se deres kræftsygdom som en udfordring i deres hverdag. De deltagere, der dyrkede regelmæssigt yoga, var derudover mindre trætte.

Andre fordele ved at dyrke yoga

Hvis du kæmper med dårlig holdning eller meget stress, bør du også købe dig en yogamåtte og begynde på denne motionsform. Du kan nemlig både løsne spændte muskler og give hovedet ro. Derudover kan yoga også sætte skub i et vægttab.

En anden fordel ved yoga er, at du kan booste dit sexliv ved at lave yogaøvelser. Det gavner nemlig både din sexlyst og nydelse, når du fokuserer på åndedrættet og bækkenbunden, som er centrale fokuspunkter for de fleste yogaøvelser. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste