Kvinde der drikker vand
© iStock

7 vildt mærkelige tegn på, at du er dehydreret

Kan du tyde, når din krop er i væskemangel? Vi giver dig en række grunde, som du måske ikke kendte til i forvejen

1. maj 2017 af Victoria Carlsson

Vand er utrolig vigtigt for kroppen, og mange af os danskere får måske ikke tilstrækkeligt med væske i løbet af en dag, viser en undersøgelse. Det viser sig også, at vand fra morgenstunden er ekstremt vigtigt, at vand med citron er godt for huden, immunforsvaret og forbrændingen, og at du rent faktisk kan drikke dine hedeture væk! Men kan du tyde, når din krop er dehydreret? Her giver vi dig syv tegn, som du måske ikke kender til. 

1. Dårlig ånde 

Der er antibakterielle egenskaber i dit spyt, der hjælper dig til at bekæmpe bakterier i munden. Har du ikke fået rigeligt med væske, nedsættes disse egenskaber, hvilket giver dig dårlig ånde. 

2. Du føler dig konfus 

Der er naturligvis mange ting, der kan gøre dig forvirret og en smule konfus. Dehydrering kan dog være grunden, hvis du føler dig lidt ved siden af dig selv. 

3. Sliktrang

Din sliktrang kan stige, og du kan få en masse cravings efter mad. Dette sker, fordi din lever har brug for væske til at fungere optimalt. Kommer der ikke nok vand til leveren, sender den et signal til hjernen om, at den har behov for energi – da din krop vil få problemer med at producere glykogen, som er kroppens svar på sukkerstoffer. 

4. Din hud bliver mindre elastisk

Prøv at hive lidt op i din hud på hånden og se, om den hurtigt falder tilbage på plads. Tager det længere tid for din hud, kan det være et tegn på dehydrering, da det kan ske, at huden bliver mindre elastisk. 

5. Du stopper med at svede  

Sveder alle andre, mens du ikke gør? Så er det måske et tegn på, at du er dehydreret. Det betyder, at din krop er så lav på væske, at den selv prøver at producere væske (som den ikke har), hvilket også kan medføre svimmelhed.   

6. Mørk urin

Din urin kan fortælle dig, hvorvidt du er i væskemangel eller ej. Det er nemlig sådan, at jo mindre vand du har indtaget, jo mørkere bliver din urin. Så har du mørkere urin end normalt, er det bare med at få noget væske indenbords.

7. Hovedpine

Hovedpine er nok en af de mindst mærkelige tegn på dehydrering, som de fleste har oplevet og kender til. Grunden er, at du inde i hovedet har en væskesæk siddende, og er den tømt for væske, vil det skabe hovedpine. Væsker som alkohol, koffein og energidrikke hjælper IKKE på din dehydrering, da de virker vanddrivende på kroppen. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste