Kvinde 40+ sidder og læser
© iStock

5 råd, der øjeblikkeligt giver godt humør

Har du en travl dag med dårligt humør, så prøv disse råd, og se, hvor let humøret vender til det bedre igen

31. oktober 2016 af Louise Gellert Kätow

Uanset hvor positivt et livssyn du har, kan der være øjeblikke, dage, uger, måneder eller endda år, hvor dit humør er knap så højt. 

Heldigvis kan du selv gøre meget for at komme ovenpå igen - vi har samlet fem humørforbedrende tricks, som hurtigt kan bringe lys ind i selv de mørkeste stunder. 

1. Tag en dyb indånding

Hvis du bruger tre minutter på at lukke øjnene, imens du tager tre runder af dybe ind- og udåndinger, tillader du din krop at løsne op, slappe af og skabe rum og ro i dit ellers travle og aktive sind. 

Det lyder måske simpelt nok at trække vejret, men faktisk kan åndedrættet give dig indre ro og psykisk velvære.   

2. Spis det, du kan lide 

En undersøgelse har vist, at mennesker, der spiser chokolade efter at have opgivet det for en stund, er betydeligt lykkeligere end de folk, der har sat en begrænsning på at spise det. Forventningen til den lækre snack vil helt sikkert lysne dit humør.

3. Fokuser på at få nye minder

Minder er en kraftfuld ting. Vi ønsker alle at skabe gode minder for os selv, som vil holde os smilende i årtier. Men hvordan skaber vi dem?

En god ide er at købe en oplevelse i stedet for materielle ting – vi vil ikke kaste en skygge over din flotte skosamling, men videnskaben har vist, at materielle ting ikke giver lige så meget lykke som oplevelser. Når du bruger penge på oplevelsesting, drager du fuld udnyttelse af det – lige fra dine forventinger, som giver øjeblikkelig lykke, til at oplevelsen finder sted. 

4. Del din kærlighed

Skriv et kort til en, du elsker – en bedste ven, kæreste, ægtefælle eller et familiemedlem. Den simple handling at dele din kærlighed vil straks gøre dit humør bedre.  

5. Lær at koble fra

Du har nok hørt det før, og det er sandt. Vi er afhængige af den øjeblikkelige tilfredsstillelse fra sociale medier, men nogle gange kan det faktisk være lige præcis den ting, der får os til at føle os triste i første omgang. 

Læg din computer og mobiltelefon fra dig i et andet rum, og sørg for at få så meget tid væk fra teknologien, som du kan

Måske er du interesseret i ...

Seneste