Glad kvinde på stranden
© iStock

5 enkle ting, som gør dit hjerte mindre stresset

Stress belaster dit hjerte, og ofte fører stress også en ond cirkel af dårlige vaner med sig. Læs her, hvad du kan gøre for at holde dit hjerte sundt

27. maj 2017 af Gitte Høj

Konstant stress påvirker kroppen negativt, og det gælder, uanset om det er din computer, der bomber dig med trafik, et ulykkeligt ægteskab eller et decideret overload på jobbet.

I sidste ende kan det dreje sig om dit hjerte, idet stress kan være en medvirkende årsag til udviklingen af hjerteproblemer og blandt andet øger risikoen for blodpropper.

Desuden følger der også ofte dårlige livsstilsvaner i kølvandet på stress. For eksempel mindre søvn, ringere kost og manglende motion. Som så igen belaster dit hjerte.

Så hold stressen i kort snor og dit hjerte sundt – sådan her: 

1. Grin

Et godt grin sænker niveauet af stresshormoner i blodet, reducerer inflammation i blodbanerne og hæver niveauet af det sunde HDL-kolesterol.

2. Meditér

Dybe vejrtrækninger og en fokusering indad mindsker risikoen for at udvikle et forhøjet blodtryk og skaber i det hele taget ro på de indre linjer.

3. Bevæg dig

Træning – uanset hvilken – frigiver flere velværehormoner, også kaldet endorfiner. Træning sænker blodtrykket, det styrker hjertemusklen, og det hjælper dig med at holde vægten. Hvilket igen hjælper dig med at holde dit hjerte sundt. 

4. Luk ned

Du er nødt til bevidst at lukke ned for at frigøre dig fra stormen af beskeder, mails og indtryk fra computer og mobil. Bare 10 til 15 minutter kan gøre en stor forskel.

5. Stop op

Du har brug for breaks fra dit travle liv. Find ud af, hvad der virker for dig. Musik i ørerne, en tur i det blå, et varmt bad, en times læsning eller noget helt andet?

Kilde: Health.harvard.edu 

Artiklen er første gang bragt i Magasinet Liv nummer 75.

Måske er du interesseret i ...

Seneste