Marianns kostplan uge 2

Mariann har netop overstået 2. uge i Magasinet Livs Sund & slank-forløb, hvor hun hverken indtager mælkeprodukter eller gluten. Hendes kostvejleder og personlig træner Birgitte Nymann fortæller her hvorfor.

28. januar 2015 af Mariann Amdisen

Nu skal det være!

Ikke flere suk og selvbebrejdelser, Magasinet Liv smider den dårlige samvittighed med dig. Vi har nemlig taget to Magasinet Liv-læsere i ed: I 6 uger skal Signe og Mariann følge hver deres sund og slank-forløb tilrettelagt af hver deres sundhedsekspert – og hver uge kan du selvfølgelig følge dem lige her! Læs deres dagbog, tjek deres tal og planer, nu kører sundhedsbussen. Skal du med?

 

EN UGE UDEN MÆLK OG GLUTEN

En af de rammer, som Marianns kostvejleder og personlig træner, Birgitte Nymann, har lagt for Mariann kost, er, at den indtil videre skal være minus mælkeprodukter og gluten. Så det har den været i både uge 1 og uge 2. Birgitte Nymann forklarer her, hvorfor det kan være det, der fungerer for Mariann:

 

LÆS MERE Læs Marianns dagbog for uge 2.

 

“Mælk og gluten er ikke noget, alle skal udelukke. Men når jeg hjælper folk med livsstilsændringer, arbejder jeg med at få fat i roden på de problemer, der er.

I Marianns tilfælde er det gluten og mælk. Det var meningen, at det skulle være mælk, vi testede først, men hun ville af med begge dele. Hendes krop ved godt, at det ikke er godt for den. Fødevareintolerance kan give stor sukkertrang, og det havde Mariann. Den er nærmest væk nu.

Men nu kan hun også mærke, at der er andre ting, hun reagerer på, så vi kigger videre i samme retning, efter fødevareintolerancer. Der er masser af kvinder, der er overvægtige på grund af fødevareintolerance. Det er alle dem, der ikke taber sig af at spise mindre. Ihvertfald ikke i længden,” siger Birgitte Nymann.

 

LÆS MERE

 

Hende, der har tilrettelagt Marianns sund & slank-forløb med Magasinet Liv, er:

Birgitte Nymann.

Hun er uddannet i idræt og holistisk sundhed, forfatter til et væld af sundhedsbøger, senest til Slankekuren, og ejer af Effektiv Fitness i Farum og København.

Effektivfitness.dk

Birgittenymann.dk

Måske er du interesseret i ...

Seneste