“Jeg er øm, øm og øm”

Signe er stadig fuld af gåpåmod trods træningssmerter. Erfaringen siger hende nemlig, at det blot handler om at komme i gang igen, så forsvinder de. Læs hendes dagbog fra uge 3 her.

30. januar 2015 af Signe Espersen

Nu skal det være!

Ikke flere suk og selvbebrejdelser, Magasinet Liv smider den dårlige samvittighed med dig. Vi har nemlig taget to Magasinet Liv-læsere i ed: I 6 uger skal Signe og Mariann følge hver deres sund og slank-forløb tilrettelagt af hver deres sundhedsekspert – og hver uge kan du selvfølgelig følge dem lige her! Læs deres dagbog, tjek deres tal og planer, nu kører sundhedsbussen. Skal du med?

 

SÅDAN HAR MIN UGE VÆRET:

“Denne tredje uge har jeg været lidt mere brugt og træt end de seneste to uger. Jeg kan mærke, at min krop træner meget, så jeg er fysisk træt. Men jeg er stadig vildt meget på, og jeg har gjort præcis, som jeg skal.

Jeg er også stadig helt vild med at komme til Rikkes træning, da hun er superdygtig og motiverende, og stemningen er rigtig god. Det er tydeligt at mærke, at Rikkes træning kommer rundt om forskellige muskelgrupper hver gang, for jeg er bare øm, øm og øm, inden kroppen igen er varm. Så kører det lidt bedre.”

  

LÆS MERE Se Signes træningsprogram for uge 3.

 

UGENS OVERRASKELSE:

“Jeg har ikke tabt så meget som et gram”

“Må helt klart være, at jeg slet ikke har tabt så meget som et gram i denne uge. Det var lidt af et chok, da jeg som sagt følger programmet til punkt og prikke. Det var en skuffelse. Men jeg har haft menstruation i denne uge, så måske det kan være lidt hormonelt betinget.

Men jeg er begyndt at kunne se og mærke mit forløb på de små deller i siden, og nogle kolleger har også nævnt, at de kan se det på mig.”

 

UGENS UDFORDRING:

“Mandagstræningen ...”

“Jeg kunne mærke, at trangen til noget sødt kom snigende. Der tog jeg et glas Coca Cola Zero, og så var den væk igen.

Mandagstræningen var også lidt af en udfordring, da jeg ikke fik spist noget aftensmad inden, og det kunne helt klart mærkes. Jeg havde ikke helt den samme energi. Så fra nu af følger jeg Rikkes råd om enten at spise tidligt, omkring klokken 17.00 eller at spise halvdelen af min mad før træning og halvdelen efter træning.”

 

LÆS MERE Se Signes kostplan for uge 3.

 

Hvad har du lært om dig selv i denne uge?

“At jeg ikke skal give op, fordi der ikke er røget nogle kilo. Og at det i den forbindelse igen har været fedt at have Rikke til at støtte mig og se på min kost og så lige give mig moralsk støtte. Ligeledes var bootcamp-pigerne igen gode og støttende, da jeg var skuffet. Så jeg klør bare på og giver den lige en tand mere gas i denne uge, så der kan ske noget på vægten til næste gang.”

 

UGEN I TAL:

“0. Vægten stod helt stille i denne uge.”

 

SIGNES STARTVÆGT: 82,4 kilo

SIGNES VÆGT EFTER UGE 3: 79 kilo

LÆS MERE

Hende, der har tilrettelagt Signes sund og slank-forløb med Magasinet Liv, er:

Rikke Thomsen Wolgast.

Hun er slankekonsulent, kostvejleder og personlig træner og ejer af Dit Velvær i Ballerup.

Ditvelvaer.dk

Måske er du interesseret i ...

Seneste