“Det er fedt for mig at træne med en masse kvinder i samme båd”

Signe har atter gjort det! Uge 2 er nu overstået for Signes vedkommende, og hun levererer gode resultater - og træningen? Det er nærmest bare blevet en leg med andre kvinder! Læs hendes dagbog her.

23. januar 2015 af Signe Espersen

Nu skal det være!

Ikke flere suk og selvbebrejdelser, Magasinet Liv smider den dårlige samvittighed med dig. Vi har nemlig taget to Magasinet Liv-læsere i ed: I 6 uger skal Signe og Mariann følge hver deres sund og slank-forløb tilrettelagt af hver deres sundhedsekspert - og hver uge kan du selvfølgelig følge dem lige her! Læs deres dagbog, tjek deres tal og planer, nu kører sundhedsbussen - skal du med?

 

SÅDAN HAR MIN UGE VÆRET:

“Ikke så øm som første uge”

“Min anden uge har stort set været som min første uge. Jeg er bare ikke så øm som første uge. Jeg kan mærke, at jeg er ved at få ret godt styr på, hvad jeg skal spise og hvornår, men det kræver stadig meget planlægning, og nogle gange kunne jeg godt bruge flere timer i døgnet …

Med hensyn til min træning, så kan jeg også mærke, at det går frem af. Jeg er stadig meget på og stadig helt høj over mit vægttab uden at føle mig sulten.”

 

LÆS MERE Læs Signes træningsprogram for uge 2.

 

UGENS OVERRASKELSE:

“Jeg rykkede op i kilo flere steder”

“Det må være, at jeg stadig ikke hungrer efter chokolade endnu, og at jeg, som før har drukket cirka en liter Coca Cola Zero om dagen, faktisk ike savner det. Og de to gange, jeg har været på café og drukket det, egentlig ikke har nydt det på samme måde, som jeg plejer, men købte det, fordi jeg jo var ude, og noget 'godt' skal der jo til …

Jeg er også overrasket over, at jeg hørte Rikkes stemme i mit hoved, da jeg trænede maskiner i lørdags. Hun siger altid: ”Tag nu lidt mere vægt på end det, I tror, I kan”. Det vil sige. hvis jeg tror, jeg kan tage to kilo, så tager jeg fire kilo. Det gjorde jeg i lørdags, og jeg rykkede op i kilo flere steder. Jubiii.”

 

 

UGENS UDFORDRING:

“Havde bare så meget lyst til en pizza”

“I denne uge har min udfordring været tiden. Jeg synes, jeg har haft møgtravlt med alt muligt oveni træning og madlavning. Havde den ene dag bare så meget lyst til at ringe efter en pizza eller noget andet takeaway. Men der findes ikke noget sundt her i byen, så det blev selvfølgelig ikke til noget. Jeg er så stolt over, at jeg ikke valgte den nemme løsning!”

 

LÆS MERE Læs Signes kostplan for uge 2.

 

Hvad har du lært om dig selv i denne uge?

“At det er fedt for mig at træne på et hold med en masse kvinder i samme båd som mig. Vi hygger og griner og har oprettet en gruppe på Facebook kun for os, hvor vi deler alt muligt, så vi støtter hinanden. Det er motiverende for mig.”

 

UGEN I TAL:

“Har på denne uge tabt 1,3 kilo, så nu er jeg nede på 79 kilo. Jaaahhh!”

 

SIGNES STARTVÆGT: 82,4 kilo

SIGNES VÆGT EFTER UGE 2: 79 kilo

LÆS MERE

Hende, der har tilrettelagt Signes sund og slank-forløb med Magasinet Liv, er:

Rikke Thomsen Wolgast.

Hun er slankekonsulent, kostvejleder og personlig træner og ejer af Dit Velvær i Ballerup.

Ditvelvaer.dk

Måske er du interesseret i ...

Seneste