Audrey Hepburn lægger læbestift
© Jurow-Shepherd

Vi giver dig en guide til 3 x læbestift!

For det første: Læbestift gør en stor forskel for dit ansigt. For det andet: Det er lige meget, hvilken slags læbestift du vælger. Du kan bruge dem alle sammen. Til hverdag, fest og til jul og nytår!

28. december 2017 af Mette Bundgaard

Med perlemor

En semitransparent læbestift giver dig lidt af begge dele og lander dine læber midtimellem en lipgloss og en mat læbestift. Hvilket vil sige både farve og glans. Og så smører den ofte også dine læber med blødgørende ingredienser, så de kommer til at se mest muligt naturligt spændstige og velplejede ud. 

TIP! Har du glatte læber, så fyr den af med alt det perlemor, du har lyst til. Har du mange rynker på selve læberne, er mindre mængder pænest. 

Læbestift

Macs Cremesheen Lipstick i farven Pickled Plum er inklusive masser af perlemor og en fugtgivende serumblanding. 165 kroner hos Matas.dk 

© MAC

Helt matte

Matte læber er superflotte. Og både indbegrebet af gamle dage og topmoderne. Fordi de er så elegante og kompromisløse. Og fordi en mat læbestift er fyldt med farvepigmenter, holder den godt, og du behøver ikke hele tiden holde øje med den.

Endnu en bonus: En mat læbestift kan få dine læber til at se ganske glatte ud. 

TIP! Skal din matte læbestift sidde knivskarpt: Kom den på med en pensel. Skal den se mere naturlig ud: Dup den på med fingrene. 

Læbestift

Yves Saint Laurents Rouge Pur Couture The Mats i den meget intensive og varme Orange Imagine. 239 kroner hos Parfumdreams.dk

© Yves Saint Laurent

Med maks. glans

En lipgloss er teknisk set ikke en læbestift, og dens primære mission er da heller ikke at give farve, men masser af glans. Glans, som forstørrer dine læber rent optisk, hvilket typisk er et plus for 40+ læber, der jo har det med at blive lidt smallere med årene. Men også blegere. Så det er altså også meget 40+ lækkert, hvis lipglossen giver farve. 

TIP! Jo federe din lipgloss er, jo større tendens har den til at flyde ud i rynkerne omkring din mund. 

Læbestift

Sisleys Phyto Lip Gloss i farven Rose giver både glans, farve og skønne bløde læber. 238 kroner hos Beautytheshop.com

© Sisley

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 82.

Måske er du interesseret i ...

Seneste