Glad kvinde
© iStock

Sådan slipper du af med tør hud

Du kan for alvor mærke forandringerne i din hud, når du bliver 40+. Men bare rolig – vores skønhedsredaktør guider dig til, hvordan du skal pleje din hud, hvis den tørrer ud

30. marts 2017 af Mette Bundgaard

Ja, vores hud ændrer sig med alderen. Der dukker rynker op. Huden bliver tørstigere, og på et tidspunkt tager tyngdekraften fat i den. Og hvad så? Så ændrer du bare dine hudplejerutiner med den. Skønhedsredaktør Mette Bundgaard fortæller dig hvordan. 

Du har tør hud

Langt de fleste af os får mere tør hud med tiden. Heldigvis skal der ikke meget til for at fikse det.

Faktisk begynder huden allerede i slutningen af 20’erne og i 30’erne at blive mere tør hos mange af os. Det kommer snigende, og når du så er 40+, kan du for alvor mærke forandringen i huden. Du kan selvfølgelig være mere eller mindre genetisk disponeret for tør hud, men alle hudtyper bliver mere tørre med tiden, og det gælder, uanset hvilken hudtype du havde som ung. 

Hvorfor egentlig?

Tør hud skyldes, at der ikke længere bliver produceret tilstrækkeligt med talg eller fedtsyrer i de dybere lag i huden, og når huden ikke har nok af disse fedtsyrer, er den ikke beskyttet godt nok. Din hudbarriere fungerer ikke længere optimalt, og når din hudbarriere er svækket, medfører det, at den fugt, du har i huden, lettere fordamper, så du ender op med en tør, irriteret og stram hud, som ser grå, træt og trist ud.

I visse tilfælde kan huden ligefrem begynde at skælle og sprække. I værste fald kan det udvikle sig til eksem. Og efter overgangsalderen kan tørheden tage til, fordi din krop nu producerer mindre østrogen, og det mandlige kønshormon testosteron derfor får mere plads. 

Sådan plejer du tør hud fugtigere

Indefra: Tør hud har brug for at få mere fugt indefra. Så drik vand, og spis frugt og vandholdige grøntsager som tomater og agurk. 

Udefra: Tør hud har også brug for at få mere fugt udefra i form af fugtgivende sera og fede cremer og olier. Som ikke kun tilfører fugt, men også holder på hudens egen fugt ved hjælp af fedtstofferne eller -syrerne.

Tænk på miljøet: Miljøfaktorer som stærk sol, vind, kulde og luftforurening kan forstærke udtørring af huden, så vær også opmærksom på, hvad du udsætter din hud for. 

De bedste anti-tør hud-ingredienser

  • Hyaluronsyre og glycerin: Fugtgivere, der tiltrækker vand.
  • Planteolier og sheasmør: Giver fugt og fedt og holder på fugt.
  • AHA-syre: Binder og fastholder fugt. 
  • Aloe vera: Fugter og beroliger.
  • C-vitamin: Giver gløden tilbage. 

Brug det her!

Om morgenen:
Et fugtgivende serum. Det allerbedste for tør hud er, at du hver morgen påfører et serum, der indeholder en koncentreret blanding af fugtgivende og genopbyggende ingredienser som hyaluronsyre og glycerin.

En dagcreme med olie og antioxidanter. Det virker både fugtgivende, beroligende og glød-givende. Gerne med C-vitamin.

Måske en olie? Føles din hud ekstra tør, så brug en olie oven på dit serum eller under din dagcreme.

Og om aftenen:
Et serum. Det samme som om morgenen. 

En nærende natcreme. Om natten har tør hud brug for en særligt nærende creme. Gerne med AHA-syre som for eksempel frugtsyre eller mælkesyre, da det forbedrer din huds evne til at binde og fastholde fugt. 

Ole Henriksen Invigorating Night Treatment
© Ole Henriksen Invigorating Night Treatment

Natcremen Invigorating Night Treatment fra Ole Henriksen indeholder både essentielle fedtsyrer, en høj koncentration af AHA-syre plus antioxidanter.

Natcreme, Ole Henriksen, 50 ml, 495 kr. hos Matas.dk

Plantscription Neck & Decolleté Treatment, Origins
© Plantscription Neck & Decolleté Treatment, Origins

Halscremen Plantscription Neck & Decolleté Treatment fra Origins både fugter og glatter godt. 

Halscreme, Origins, 50 ml, 495 kr. hos Magasin.dk 

Tromborgs Anti-Aging Glow Serum
© Tromborgs Anti-Aging Glow Serum

Tromborgs Anti-Aging Glow Serum blødgør og afstresser huden, så den igen får en sund glød. 

Serum, Tromborg, 15 ml, 740 kr. hos Tromborg.com

Exuviance Age Reverse Hydrafirm
© Exuviance Age Reverse Hydrafirm

Er din hud virkelig tørstig, er Exuviances Age Reverse Hydrafirm med sit høje indhold af hyaluronsyre så fugtgivende, at huden får et mere fyldigt udseende. 

Ansigtscreme, Exuviance, 50 g, 505 kr. hos Nordicfeel.dk

Læs resten af artiklen om din 40+ hud

I Magasinet Liv nummer 74 kan du læse resten af artiklen om, hvordan vores hud ændrer sig med alderen. Du kan her blive klogere på, hvordan du skal pleje din hud, hvis du har rynker eller slap hud, og så kan du også læse et stort interview med skuespiller Ellen Hillingsø, som synes, at det er nemmere at fylde 50 end 40 år. Du får også et spændende interview med fire skønne damer, som forklarer, hvordan det har påvirket deres liv at være storesøster, mellemsøster eller lillesøster. Så skynd dig ned i din lokale kiosk, og køb det nyeste Magasinet Liv!

Magasinet Liv 74
© Magasinet Liv 74

Måske er du interesseret i ...

Seneste