Skønhedstips til at vende dine kragetæer
© iStock

Sådan får du styr på dine kragetæer

Jo ældre vi bliver, jo tydeligere ses både smilerynker og de mindre charmerende kragetæer. Vi guider dig derfor til, hvordan du bedst muligt mindsker rynkerne

20. december 2016 af Mette Bundgaard

Huden omkring dine øjne er tyndere end i resten af ansigtet. Derfor har den sværere ved at holde på fugten. Faktisk er hudens øverste beskyttende lag her kun 0,04 millimeter tykt, mens det i resten af ansigtet er 0,1 millimeter.

En af årsagerne er, at vi skal blinke så mange gange i løbet af en dag. Og jo ældre vi bliver, jo tydeligere vil det ses, for mangel på fugt og celle­ fornyelse resulterer i flere rynker og linjer. Så det er vigtigt, at din hud her bliver plejet ekstra godt og ekstra mål­ rettet. Derfor har vi stillet de 3 typiske 40+ udfordringer for dine øjenom­givelser op – for selvfølgelig at give dig løsningerne!

Den anden kommer her og guider dig til, hvordan du kommer dine kragetæer til livs. 

Derfor får du dem

Allerede i slutningen af 20’erne kan du se de første spæde aftegninger af det, der bliver til kragetæer. Men fordi huden er ung, regenererer den sig selv hurtigt, så selv om vi har udsat den for meget sol, tager det i hvert fald 10 til 15 år, før du ser skaderne. Altså i 40’erne.

Mimiske rynker, også kaldet smilerynker, kan du faktisk allerede danne tidligere, hvis du har tendens til at smile og grine meget. Det trækker i huden hver gang, og bang, pludselig sidder rynkerne fast. Smilerynker er mekaniske rynker, som kommer, fordi huden gentagne gange ‘folder’ sig over de muskler, du smiler med. Forandringerne sidder typisk dybere i huden end de rynker, der opstår på grund af for meget sol og tyndere 40+ hud. 

Sådan får du dem glattet ud

1. Brug solbriller. Solbriller beskytter ikke kun mod de stråler, der skader din hud. De sørger også for, at du slipper for at misse med øjnene, altså knibe dem sammen.

2. Brug øjencremer med masser af fugt. For eksempel med hyaluronsyre eller glycerin.

3. Brug øjencremer med A-vitamin eller peptider. Begge dele udglatter rynker.

4. Brug massasge. Sørg for at massere øjencremen godt ind ved rynkerne, da de jo også ofte er af mimisk karakter. Det får musklerne til at slappe af, og derved bliver rynkerne knap så tydelige.

5. Brug et øjenserum. Det indeholder aktive ingredienser i langt større koncentrationer end i øjencremerne.

6. Prøv fillers. Altså, ikke den slags, som skal sprøjtes ind af en professionel, men den slags, du kan købe på tube med en spids, så du let kan komme den ned i de dybe linjer og rynker og fylde dem midlertidigt ud. Allerede efter første påføring kan du se en forskel, da flere fillers indeholder lysende partikler, så linjen eller rynken optisk bliver knap så dyb at se på. 

Skønhedstips til at vende dine kragetæer

Produkter

1. Filorga Optim-Eyes udglatter og gør derfor rynker knap så tydelige. Modvirker også mørke rande og hævelser. Med hyaluron- syre. 

2. Nimue Eye Serum indeholder pep- tider samt plante- og algeekstrakter. 15 ml, 295 kr. 

3. Fyld rynkerne ud med Comfort Zone Renight Dermo Filler, der er fyldt med fugtgivende hyaluron- syre og gojibær, som sti- mulerer cellemetabolismen. 15 ml, 335 kr.

Optim-Eyes, Filorga 325 kr. // Eye Serum, Nimue hos LM Cosmetics 295 kr. // Renight Dermo Filler, Comfort Zone hos The Secret Day Spa 335 kr. 

Artiklen er første gang bragt i Magasinet Liv nr. 69

Måske er du interesseret i ...

Seneste