Derfor skal du fugte din krop! | Hænder smører creme ind
© iStock

Derfor skal du fugte din krop!

Vil du give din krop en opstrammer, skal du give den fugt. Og rigeligt af det! Den kan faktisk ikke få for meget og slet ikke på denne årstid.

26. oktober 2017 af Trine Wang

Al hud har brug for og har godt af fugt, men især voksen hud er i fare for at miste elasticitet og bliver dermed sværere at stramme op. Det sker, fordi hudens støttestruktur svækkes med alder og tid – og det betyder, at du har brug for endnu mere fugt for at undgå tørhed og slaphed. Og så mister vores hud ovenikøbet ekstrameget fugt, når vi går ind i efteråret og vinteren, og temperaturen svinger. For vi går fra varmt til koldt vejr – og ikke mindst ind i den tørre, opvarmede luft indenfor.

Det bedste råd er at skifte sommerens lette cremer ud med federe varianter, der nærer og beskytter din hud, selv i frostvejr. 

Olier er også et hit! Har du ikke prøvet en olie endnu, så er der efterhånden så mange på markedet, at der også er en til dig uanset dine forbehold. De nye varianter er hverken tunge eller fedtede, og smører du dem på huden, mens den stadig er fugtig efter badet, så trænger den hurtigt ind og nærmest ‘låser’ fugten i huden. Sværger du stadig til creme, så prøv alligevel samme trick. Det virker!

Selv om din hud nu er godt fugtet, kan den selvfølgelig stadig bule og hænge. Hudens svækkede elasticitet er nemlig skyld i, at huden bliver slappere, så cellulitis bliver mere tydelig

De rette kropsprodukter kan gøre huden mere fast og mindske ujævnhederne
og fordybningerne takket være særlige ingredienser. Her skal du kombinere kropsprodukter med tålmodighed. Synlige resultater kræver benhård dedikation og målrettet indsats både morgen og aften i i hvert fald en måneds tid.

Og følger du op på den udvortes opstramning med en sund livsstil, en sund kost, daglig motion og rigelig søvn, bliver effekten så meget større! 

Det her skal du gå efter

  • Olier, serum og cremer med planteolier, sheasmør eller plantebaserede fugtbindere som for eksempel glycerin. Og undgå så vidt muligt syntetiske tilsætningsstoffer.
  • Anti-cellulite-produkter med hyaluronsyre, algeekstrakter eller koffein, der alle booster fugt og fasthed.
  • Fugt, og det gælder hele året rundt, hvis du vil undgå mat og trist hud. En grundregel er: Jo koldere luft, jo federe creme.
  • Cirkulationsstimulerende massage kan hjælpe kroppen af med affaldsstoffer og stramme op med god effekt på blandt andet cellulitis. 

Prøv disse produkter

Olie
Olie

Amande Supple Skin Oil fra L'Occitane indeholder mandelolie, som både fugter huden og strammer den op. Og så dufter den vidunderligt. 100 ml, 290 kroner. Den kan købes her

Koncentrat
Koncentrat

Body Tone Firming Concentrate fra Exuviance indeholder hyaluronsyre, der fugter din hud, og koffein, der stimulerer dit blodomløb, som også betyder noget for din huds udseende! 147 ml, 489 kroner. Den kan købes her.

Lotion
Lotion

Skin Fitness Firming & Recovery Body Emulsion fra Biotherm nærmest smelter sammen med din hud. Ren hud-fitness på den opstrammende måde. 200 ml, 195 kroner. Den kan købes her.  

Cremegelé
Cremegelé

Body Fit Anti-Cellulite Contouring Expert fra Clarins er en cremegelé med planteingredienser, som stimulerer fedtforbrændingen på hofter og lår. 200 ml, 395 kroner. Den kan købes her.  

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 80.

Måske er du interesseret i ...

Seneste