Kvinde med tandbørste
© iStock

8 utrolige skønhedstricks, du ikke anede, du kunne bruge en tandbørste til

Du bruger den to gange om dagen, og alligevel har du sikkert aldrig tænkt, at denne hverdagsting kunne bruges til så meget mere – uden ekstra omkostninger!

23. august 2017 af Anne-Mette Søndergaard

Der er kommet flere og flere tricks, der gør vores skønhedsrutiner nemmere og billigere. Nu er der kommet endnu ét – og du har altid haft det lige ved hånden. Det er din brugte tandbørste, der kan forvandles om til et af dine faste skønhedstricks. 

Vi har samlet otte smarte tricks, du kan bruge tandbørsten til – ud over at børste tænder, selvfølgelig.

1. Få styr på de små hår 

Du sætter håret op i en stram hestehale, og få sekunder efter stritter små hår ud til alle sider. Spray tandbørstehovedet med hårspray, og red de små hår væk – og gør det samme med dine øjenbryn. Så sidder dit hår og dine øjenbryn perfekt hele dagen. 

2. Fjern selvbruner-plamager  

Du kan fjerne denne skønheds-upser ved at blande 1 deciliter citronsaft, 2 deciliter vand og 1 teske bagepulver sammen i en skål. Dyp tandbørstehovedet i blandingen, og skrub så de steder på din hud, hvor der er kommet uønsket farve. Husk at skylle blandingen af bagefter. Det har aldrig været nemmere og mere skånsomt for din hud at fjerne selvbruner

3. Eksfoliér dine læber

Hvis der er begyndt at komme flager på dine læber, og du rigtig gerne vil have din smukke, nye læbestift på, så klarer tandbørsten også dén. Skrub dine læber med tandbørsten, og afslut med en smule vaseline – så kan dine læber klare det hele. 

4. Rens dine negle

Hårene på en brugt tandbørste er blødere end dem på en neglebørste, hvilket betyder at du ikke slider så meget på dine neglebånd. Dog vil den stadig effektivt fjerne skidtet under dine negle, så du har smukke negle hele tiden.  

5. Brug den som neglepensel 

Det giver dig lov til at være kreativ med neglelakken. Du hælder neglelak ned på en flad tallerken eller et fad, så dypper du tandbørstehovedet i farven. Derefter er det kun din fantasi, der sætter grænser. 

6. Hårkridt og highlighter

Er du en gør-det-selv-kvinde, eller skal der bare ske noget nyt med dit hår? Med hårkridt kan dit hår meget hurtigt ændre sig fra leverpostej til discodronning for en aften. Hårkridt kan dog svine lidt, men hvis du først putter det på din tandbørste og derefter reder det ind i udvalgte lokker, så vil du både få et friskt, nyt look og en ren håndvask. Du kan også gøre det samme med highlighter og andre mere permanente hårfarver. 

7. Afklump mascara

Nogle gange vil mascaraen bare ikke, som du vil, og dine øjenvipper klumper sammen. Tag en ny tandbørste (en brugt kan give dig øjenbetændelse eller irritationer), og kør den igennem dine øjenvipper fra rod til spids. Børstehårene vil fjerne det overskydende mascara.

8. Giv dit hår volume

Hvis du ikke har en kam ved hånden, og dit hår er klasket sammen, så brug tandbørsten til at genskabe volumen. Du touperer dine hårrødder dér, hvor du synes, dit hår trænger mest og reder det derefter let igennem med en børste – på ingen tid og uden brug af hårspray får dit hår volumen igen! 

Måske er du interesseret i ...

Seneste