© Tia Borgsmidt

Ratatouillesalat

Salat af grillede grøntsager smager så godt, at du skal lave rigeligt, for den forsvinder lynhurtigt. Samtidig er det en af de nemmeste måder at få mange grøntsager på. 

12. februar 2015 af Lone Kjær

30 min. + tid på grillen
Til 4 personer

INGREDIENSER

  • 2 peberfrugter
  • 1 salatløg
  • 1 aubergine
  • 1 courgette
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 bakke cherrytomater
  • 150 g fetaost
  • 1 potte frisk basilikum
  • 2 spsk olivenolie
  • salt og peber
  • Skær peberfrugter og løg i både. Skær aubergine og courgette i skiver på skrå. Vend forsigtigt grøntsagerne med olien.

FREMGANGSMÅDE
Grill grøntsagerne, til de er møre og får farve. Skær cherrytomater i både og fetaost i tern. Vend tomater og fetaost med grillede grøntsager sammen med hakket basilikum og olivenolie. Krydr med salt og peber.

Tip! De grillede grøntsager kan tilsættes kogte korn som perlebyg, couscous eller bulgur for en mere fyldig salat.

 

For den komplette grillaften anbefaler Magasinet Livs madredaktør, Lone Kjær, at du også laver hendes kyllingesticks med peanutdip, oksesticks med myntecreme, spidskålsslaw og det søde punktum: peach melba med råcreme.

Opskriften er bragt første gang i Magasinet Liv nummer 16.

Måske er du interesseret i ...

Seneste