© Tia Borgsmidt

Pastasalat med røget makrel, spidskål og dilddressing

Sæsonens sprøde spidskål smager rigtig lækkert i en pastasalat med røget makrel og masser af dild.

13. marts 2015 af Lone Kjær / Foto: Tia Borgsmidt

Pastasalat med røget makrel, spidskål og dilddressing 

Ca. 30 min.
Til 4 personer

INGREDIENSER

  • 200 g pasta
  • 1 lille spidskål
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 bundt radiser
  • 1 agurk
  • 1 røget makrel
  • 1 bundt dild
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 1 spsk mayonnaise
  • salt og peber
     

Tilbehør

  • groft brød


INGREDIENSER

Kog pastaen som angivet på emballagen, og dryp af.

Snit spidskålen fint på enten et mandolinjern eller med en skarp kniv. Drys kålen med salt og sukker, og lad den stå på køkkenbordet, mens du gør resten af ingredienserne klar. Skær radiser og agurk i skiver. 

Skær hovedet af makrellen, åbn den helt i bugen som en bog, og løft benene op. Del makrellen i mindre stykker.

Hak dilden, og rør med yoghurt, mayonnaise, salt og peber. Vend spidskålen med dilddressing, pasta, radiser, agurk og makrel. Servér salaten med brød.

 

Måske er du interesseret i ...

Seneste