© Tia Borgsmidt

Kartoffelsalat med forårsgrønt, kylling og kapersvinaigrette

Enkel, velsmagende og fuldstændig fantastik salat, der bare smager af dansk forår. Salaten kan også serveres som fyld i lune pitabrød eller tortillawrap. 

3. juli 2015 af Lone Kjær / Foto: Tia Borgsmidt

30 min.
Til 4 personer 

INGREDIENSER

Kartoffelsalat

  • 600 g nye kartofler
  • 1 spidskål
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 1 bundt grønne asparges
  • 2 kyllingebrystfileter uden skind og ben
  • 1 bundt dild
  • 1 bakke karse 

Kapersvinaigrette

  • 1 spsk æbleeddike
  • 3 spsk ekstra jomfru
  • olivenolie
  • 1 tsk grovkornet sennep
  • 1 tsk flydende honning
  • 2 spsk hakkede kapers

Tilbehør

  • Groft brød


FREMGANGSMÅDE

Skrub kartoflerne, og kog dem lige netop møre. Snit kålen fint. Drys kålen med salt og sukker, og kram den godt.

Knæk den nederste træede ende af aspargesene, og damp asparges ca. 2 min. Hæld koldt vand over, og skær asparges i snitter.

Kog kyllingen ca. 12 min. Afkøl, og findel kødet.

Vend kartofler med spidskål, asparges og kylling.

Vinaigrette: Rør eddike med olivenolie, sennep, honning og kapers.

Vend vinaigretten i salaten sammen med hakket dild og karse. Servér salaten med groft brød.

Tip! Undlader du kylling, er salaten også rigtig lækker som tilbehør til grill.

Måske er du interesseret i ...

Seneste