© magasinetliv.dk

Og de levede lykkeligt ...

Ingen kan komme med facit om skilsmisser. Ann Qvist tager hatten af for dem, der kæmper - uanset udfaldet.

7. november 2012 af Ann Qvist

Jeg tror, det klogeste, der er at sige om skilsmisser, er ... at sige ingenting. Især hvis man ikke selv har været der. Ikke selv mærket ulykkeligheden gnave ind til benene, skænderierne martre ens indre om natten og følt sig hudløs og sårbar og vred og bitter og frustreret og helt igennem ked af det. På grund af et ægteskab, der ikke fungerer. Og børn, du ikke kan undgå at såre.

Tæt på hvert andet ægteskab ender i skilsmisse. 40,2 procent for at være helt nøjagtig. Det er virkeligheden, så langt er vi. For nogle er den eneste vej at gå fra hinanden, hvilket sagtens kan vise sig at være det lykkeligste og ruten mod et bedre familieliv - for hele familien. Efter en rum tid, naturligvis. For andre giver det mening at tage parforholdet op og sige: “Gu vil jeg ej skilles!”

I dette nummer af Liv er det denne side af sagen, vi sætter under lup, for vi har mødt to kvinder, som hen ad vejen formåede at vende deres forholds nedtur til konstruktiv optur. Helle og Elisabeth fortæller hver deres seje historie, som vidner om mod og håb, og som ikke mindst giver smil på læben og lyst til at sige det selv: “Os får I ikke ned med nakken!” Jeg blev i den grad glad på kærlighedens vegne, da jeg læste deres historier.

Jeg har ikke været der. Har nu været gift i 10 år, og det har været lykkeligt fra dag 1. Ha! Nej, det har det ikke. Det har også til tider været frustrerende, for meget og forkert. Men det er også fantastisk, forrygende og forelsket. I mit liv, i mit tilfælde har det været det eneste rigtige at kæmpe for kærligheden og det, vi har sammen, fordi det, når plusser og minusser gøres op, bliver til et dejligt positivt regnestykke.

Der er ved Gud skrevet mange manualer til ægteskabet. Hvordan vi forstår hinandens kærlighedssprog, hvordan vi puster liv i de små gløder, inden de går op i den sidste røg. Det er (til tider) god inspiration. De 10 ægteskabsbud, som parterapeut Gitte Sander giver os i artiklen, giver i hvert fald god mening, og det er nok rutiner, som kan være gode at repetere, når hverdagen antager en gråmeleret tone.

Jeg har dog endnu ikke set nogen facitliste på, hvornår det er rigtigt at gå eller forkert at blive. Og jeg afholder mig i den grad fra at give den. Du kan dog være sikker på, at du her i Liv kan læse om alle de ting, livet byder os. Fra den ene eller den anden vinkel og helst med stof til eftertanke.

God læselyst.

Måske er du interesseret i ...

Seneste