Tøj
© Culture | Pilgrim | Dyrberg/Kern | Dea Kudibal | Tamaris

Sådan bruger du din klassiske hvide skjorte på 3 forskellige måder

Vi har den alle sammen hængende i skabet – den hvide skjorte. Men hvordan får du den lige piftet op, så den giver dig et nyt og anderledes look? Det giver vi tre bud på her

23. marts 2017 af Marianne Chloe

Den er uundværlig. Men den kan altså også hurtigt komme til at ligne sig selv lidt for meget lidt for tit. Heldigvis skal der ikke meget til, før din klassiske hvide skjorte kan blive så meget mere. Se selv! 

Afslappet look

Skjorte fra Second Female, str. xs-xl, 599 kr. // Bukser fra Culture, str. xs-xl, 700 kr. hos Zalando.dk // Ur fra Pilgrim, 699 kr. hos Pilgrim.dk // Armbånd i forgyldt sølv fra Pilgrim, 299 kr. hos Pilgrim.dk // Sko fra Tamaris, str. 36-44, 599 kr. hos Tamaris.com.

© Thomas Dahl

Afslappet 

Skal din hvide skjorte løsnes lidt op, skal den det også i bogstaveligste forstand. Knap ned, smøg op, og lad den pose i linningen! Så begynder den at slappe af. 

Tip!

På med sportsstriben (der i det hele taget er yderst moderne det her forår) og et par sneakers, og din skjorte er afslappet på den sporty måde. 

Feminint look

Skjorte fra Dea Kudibal, str. xs-xl, 1.399 kr. hos DeaKudibal.com // Busker fra Freequent, str. xs-xxl, 349 kr. // Broche i forgyldt sølv og emalje fra Lund Copenhagen, 1.380 kr. hos Smykker.dk // Ring i guld og emalje fra Lund Copenhagen, 998 kr. hos Smykkemester.dk // Ring i forgyldt sølv og emalje fra Lund Copenhagen, 825 kr. hos Smykkemester.dk // Armbånd i sløv fra Pilgrim, 199 kr. hos Pilgrim.dk // Sko fra Inwear, str. 36-41, 1.200 kr. hos Inwear.dk // Taske fra Fonnesberg, 1350 kr. 

© Thomas Dahl

Feminin

Det handler om smykker, når du skal gøre din hvide skjorte feminin. Masser af dem. Og så peger pasteller og blomster også altid i den retning. 

Tip!

Holder du din skjorte knappet og sætter dine smykker udenpå, får den lige det der anstrøg af forfinet. 

Klassisk look

Jakke fra Honkydory, str. xs-xl, 2.899 kr. // Skjorte med borche fra Karen by Simonsen, str. 33-44, 899 kr. hos KarenbySimonsen.dk // Læderbukser fra Inwear, str. xxs-xxl, 3.500 kr. hos Inwear.dk // Øreringe i forgyldt stål fra Dyrberg/Kern, 399 kr. hos DybergKren.dk // Sko fra Whyred, str 36-41, 3.000 kr. 

© Thomas Dahl

Klassisk med et tvist

Klassisk behøver jo ikke være jakkesæt og skjorte. Det kan også være læderbukser og uniformsblazer, som glider ganske elegant over i et tone i tone-look med den hvide skjorte.

Tip!

Klassisk hvid skjorte: Helt glat og sprød og med en knivskarp krave. Tvistet ligger i det, du sætter til. 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 73.

Måske er du interesseret i ...

Seneste