Afrikanske unge kvinder
© Noa Noa

Noa Noa starter projekt, der skal hjælpe kvinderne i Uganda

Tøjmærket har lavet en fin smykkekollektion, som forhåbentlig kan være med til at hjælpe både børn og kvinder i det afrikanske land. Læs mere om det her

9. februar 2017 af Victoria Carlsson

Smykkefirmaet Paperchain Jewellery og det danske tøjmærke Noa Noa har indgået et helt specielt samarbejde til fordel for Ugandas børn og kvinder. Samarbejdet er mundet ud i en række fine smykker, som kvinderne selv er med til at producere. 

Formålet er at hjælpe kvinder til, at de selv kan støtte deres familier økonomisk – hvilket kan være svært for mange kvinder i landet. Idéen er også, at overskuddet fra salget af smykkerne skal bruges til at hjælpe gadebørn i landet, så færre børn kommer til at bo på gaden. 

Miljørigtige smykker 

Smykkerne bliver lavet af genanvendeligt papir, som betyder, at både armbånd og halskæder er helt miljørigtige. Du kan se en del af den fine kollektion her: 

© Noa Noa
© Noa Noa
© Noa Noa

Du kan finde de fine smykker fra kollektionen i alle Noa Noas butikker og på noanoa.com fra midten af februar måned. Prisen ligger på mellem 299 og 349 kroner, og overskuddet går direkte til NGO'er, der har fokus på Ugandas gadebørn. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste