Sådan udvider du dine lædersko
© iStock

Med dette tip kan du udvide dine lædersko

Du har med garanti prøvet at købe et par lædersko, selvom de var lidt for små. Læs dette simple trick, så du alligevel kan få glæde af dit skokøb

10. oktober 2016 af Diana Bjerregaard Kristensen / Costume.dk

Vi er nok ikke de enste, der flere gange er blevet lokket i fælden og har købt et par sko, der egentlig er en smule for små.

Enten som en helt bevidst handling, fordi det var de sidste par tilbage, eller også var det rent faktisk din størrelse, men de viste sig bare at være små i størrelsen.

Og selv, hvis dine yndlingssko er helt perfekte i størrelsen, kan de stadig irritere, stramme og være ren tortur for fødderne.

Der er intet værre end ødelagte fødder, og derfor har vi fundet dette smarte trick, der udvider dine lædersko, så du undgår smerter og vabler.

1. Find dine tykkeste sokker.

2. Hop i dine sko, imens du har sokkerne på.

3. Tag din hårtørrer, tænd for varmen, og hold den over dine sko i 30 sekunder.

4. Vær ekstra opmærksom på de områder af dine sko, der strammer, og hold hårtørreren koncentreret på disse områder.

5. Vrik med dine fødder, imens du anvender varmen fra hårtørreren.

6. Sluk for hørtørreren, og gå rundt, imens dine sko begynder at afkøle. Tag dine sokker af, prøv skoene på igen, og så skulle de meget gerne passe.

7. Gentag processen, indtil du føler, at dine sko er komfortable.     

Måske er du interesseret i ...

Seneste