Rune Klan
© Mikkel Tjellesen

Tryllekunstner og komiker Rune Klan: “Jeg er først ved at finde ud af det hele nu”

For tryllekomiker Rune Klan går sjov og alvor side om side. Han har senest brudt tabuet om sin egen barnløshed

20. september 2017 af Louise Thorsted

Rune Klan er gift med akrobat, danser og retorikstuderende Christel Stjerneberg og har ingen børn – endnu. Han er tryllekunstner og komiker og er aktuel med sit show Barnløs, som du kan opleve til og med 14. oktober. Du kan finde billetterne på Runeklan.dk 

Hvad er der på plakaten i dit liv?

“For første gang i lang tid: Ikke så meget. Det er helt bevidst og både rart og angstfremkaldende. Jeg har savnet noget balance, men jeg er i en luksusposition, hvor jeg får spændende tilbud. Desværre er jeg ikke så god til at sige nej. Måske fordi jeg også er virkeligt dårlig til ikke at lave noget.” 

Hvad går du og glæder du dig til?

“Efter min lange turné og min hustrus afgang fra retorik med sidefag i dansevidenskab glæder jeg mig til, at vi skal være kærester igen. Og så er min nye ting at lave mad på bål. Det vil jeg gerne fordybe mig i.” 

Er du mest komiker eller tryllekunstner?
“Jeg har tryllet, siden jeg var 11 år, men har taget afstand fra det, for i standup er komikken det helligste. Jeg var lidt flov over at være tryllekunstner. Men det er det, jeg er! Jeg tænker, lever og ånder for det. Og så er humoren min måde at gøre tryllekunst mere menneskelig på.” 

Når jeg bliver spurgt, hvorfor jeg ikke har børn, svarer jeg ... 

... “at jeg enormt gerne vil, men at det ikke er sket endnu. Hvis folk er søde og rare, og jeg har en privat stund med dem, fortæller jeg gerne hele vores historie. Som er, at vi har prøvet i mange år.” 

Min hustru har vetoret, når det gælder ... 

... “hendes side af vores fælles historie. Allerede meget tidligt i mit arbejde med mit show Barnløs, spurgte jeg, om det ville være okay, at jeg fortalte vores historie? ‘Selvfølgelig’, sagde hun, ‘det giver mening, for det er jo det eneste, der fylder i vores liv’. Jeg håber, det skinner igennem, at jeg har taget en gentlemans approach til det og respektfuldt holder hende ude af den.”

Det ville være svært for mig at lave sjov med ... 

... “livstruende sygdomme. Der er et kodeks blandt komikere om, at alt skal kunne laves sjov med. Vi danskere er gode til at bruge grinet som redskab til at deale med ting. Det er en prisværdig evne. Men kræft skræmmer mig, og af ren overtro berører jeg ikke det emne.” 

Jeg er bedst underholdt ... 

... “når jeg udvider min horisont samtidig. Jeg prøver at lære spansk og har været i Madrid på sprogskole i 11 dage. Jeg er fascineret af den sydamerikanske kultur, og da det gik op for mig, at jeg kun kigger efter inspiration fra scenekunst på sprog, jeg forstår, så er den spansktalende verden alligevel for stor og rig til ikke at forstå.” 

At være 40 år er ...

... “halvvejs. Og det har jeg det faktisk ikke så godt med. Jeg er fornuftig nok til at sige, at det kun er et tal, men det er også et stort kapitel, der er lukket for mig. Jeg har kun halvdelen tilbage. Og jeg er først ved at finde ud af det hele nu!” 

Det mest skræmmende ved at blive ældre, er ... 

... “at barnligheden forsvinder. Som Piet Hein sagde: ‘Den, som kun tar spøg for spøg, og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt’. Jeg leger hver eneste dag. Grin fylder meget også i mit parforhold. Jeg kan ikke grine i mit eget selskab. Faktisk kan jeg slet ikke lide at være alene. Alligevel har jeg de seneste år prøvet at dyrke det med at være alene og har bevidst sat mig i situationer, hvor jeg har været nødt til at være det. Ude i naturen eller på en ferie.”

Den store forskel på mænd og kvinder ... 

... “er, at mænd har flere småbeskæftigelser. Hobbyer eller inte­resser. Sådan virker det i hvert fald på mig. Når jeg er sammen med mine venner, så laver vi noget. Selv om vi ikke får drukket kaffe og sludret, så ved jeg godt, hvordan det går med min ven Klaus. Det er synd, at det ikke er mere almindeligt, at kvinder laver noget, når I er sammen. Ting, der ikke bliver til en skid i en større sammenhæng, men som I gør, fordi I kan lide det, og for jeres egen skyld.” 

Det mest magiske ved kvinder ... 

... “er jeres kvindelighed. Lad mig sige det på den her måde: Der er intet homofobisk i mig, men jeg forstår simpelthen ikke, når mænd kan se bort fra det overdrevet skønne ved en kvinde. Vi mænd er så grimme uden tøj på! I kvinder er som skåret ud af guddommelighed.” 

Det er svært ... 

... “at klare tingene selv. Jeg er ikke særligt selvstændig. Ja, jeg står alene på scenen med mit eget show, men jeg står der på baggrund af så mange andre mennesker. Helte, der har gået vejen for mig, men også alle dem, der har hjulpet mig, for jeg har et stort behov for, at nogen siger til mig: ‘Du er på rette vej’. Jeg har accepteret at være afhængig af andre, men kan jo også godt lide det samspil, der er, så måske gad jeg slet ikke kunne klare alt.” 

Et øjebliksbillede af min hjerne ville vise ... 

... “en masse uro. Jeg er et ret bekymret menneske, men også et forberedende menneske. Jeg forbereder mig på alle mulige scenarier. Det betyder søvnløse nætter, men giver mig også overskud til og mulighed for at give slip nogle gange. Så det for eksempel kan være okay, hvis ting går galt på scenen, for så finder vi ud af det sammen, publikum og jeg. Og det elsker jeg!”

Den bedste kompliment, jeg har fået ... 

... “kom fra Erik Clausen. Min rigtigt gode ven Lasse Dam er med på turneen og fortalte en dag, at Erik Clausen var kommet hen til ham og havde sagt: ‘Du er med i showet, ikke? Pas lige på ham. Der er ikke så mange af os’.

Det blev jeg ret glad for. Det blev kun stærkere, af, at det kom gennem Lasse, så vi kunne opleve det sammen. Vi er store fans af Clausen, og jeg husker Lasses øjne, da han fortalte det.” 

Når andre siger om mig, at jeg er rar ... 

... “tænker jeg, at det er, fordi jeg er godt opdraget. Jeg kommer fra et hjem med klaver og er vokset op i dels Oman, dels i Canada. Min far er arkitekt, og min mor sygeplejerske. Verden har altid været lille for dem og blev det også for mig. Jeg har skiftet skole 17 gange. Min mor mener dog kun, det er 15, men jeg er blevet skolet i at gå ind i grupper og få gode venner – og så forlade dem efter et stykke tid. Og jeg har lært, at det kan betale sig at opføre sig ordentligt.” 

Den vigtigste kvinde i mit liv er ... 

... “min mor og min hustru. Sådan må det være. Mine forældre fylder helt vildt meget. De er mine største støtter, men også mine største kritikere. Jeg er vokset op i et hjem, hvor du fik ros, hvis du gjorde dig umage, men på måden: ‘Det smager rigtigt godt det her, men der mangler noget. Det er enormt flot det der, men det er den forkerte farve’. Og så skal du opføre dig ordentligt. Jeg skal nok få at vide, hvis jeg gør noget, som ikke er godt nok. Det gør herreondt, men det er egentlig også okay.” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 79.

Måske er du interesseret i ...

Seneste