Videnskaben har talt: Mænds hukommelse er generelt dårligere end kvinders
© iStock.com

Mænds hukommelse er faktisk dårligere end kvinders

Så er det slut med at diskutere det

24. september 2016 af Nina Abildgaard

Det kan godt være, at vi kvinder er større hypokondere end mænd, men til gengæld har vi en stærkere hukommelse. I en ny videnskabelig undersøgelse, bliver det nemlig bevist, at mænds hukommelse bare er dårligere end kvinders.  

Videnskaben har talt

Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet forklarer:

"Mænd er ifølge flere studier generelt dårligere til at huske end kvinder. Forskellen mellem mænd og kvinder viser sig i otte ud af ni hukommelsestests, som bruges af psykologer og hjerneforskere."

Helt konkret viser et studie i Journal of American Medical Association, at mænd har væsentligt sværere ved at huske både datoer, navne og planer end kvinder. 

En central del af mandens hjerne er mindre

Studiet viser, at det at være mand er direkte relateret til dårligere hukommelse. Faktisk er en central del af mandens hjerne, hippocampus, mindre end kvinders. Og hippocampus er vigtigt for netop hukommelsen.

Så nogen vil mene, at vores kære mænd faktisk ikke kan gøre for det.

En anden væsentlig faktor er, at mænd mangler det kvindelige hormon østrogen. Østrogen beskytter blandt andet os kvinder for sygdomme, der nedsætter hjernens funktionsevne og dermed hukommelsen.

De mange årige humørsvingninger fører altså noget positivt med sig – vores hukommelse får i hvert fald et forspring i forhold til vores mænd. 

Heldigvis er vi ikke alene om at blive ‘glemt’

For mændenes gode intentioner er der skam. Faktisk tænker fire ud af fem danske mænd jævnligt eller ofte på at forkæle deres hustru eller kæreste med for eksempel søde ord, et langt kram eller en gave – dog er det kun 44%, der reelt får gjort noget ved det.

Men vær ikke for hård ved ham, når det sker for dig – for du er ikke alene. 

Good Standing

Så har din kæreste brug for lidt assistance til det med romantik og påskønnelser, kan han nu vinde et års Good Standing hos dig. Og hvis du ikke har en kæreste, kan du måske i stedet komme i Good Standing hos din bedste veninde, søster, kollega eller mor.

Se hvordan i Anthon Bergs video herunder.

Måske er du interesseret i ...

Seneste