Lasse Spang Olsen
© Privatfoto / Lasse Spang Olsen

Lasse Spang Olsen: “Kvinder over 40 er lækre!”

Kan en mand både elske sin kæreste og sin ekskone? Svaret er 'ja', hvis du spørger stuntmand og filminstruktør Lasse Spang Olsen

4. juni 2017 af Stine Bjerre Herdel

Lasse Spang Olsen (51) er kæreste med skuespiller Laura Drasbæk og far til Tallulah på 20 og Fiona på 18 år fra tidligere forhold. Han er stuntman og filminstruktør, blandt andet af Den sorte Madonna og I Kina spiser de hunde. Seneste bedrift: Er begyndt som butiksbestyrer i Galleri Ib Spang Olsen i København.

Efter det her interview skal jeg ... 

... “til rammemanden og hente 75 af min far, tegneren Ib Spang Olsens originaltegninger, som jeg har fået indrammet. De skal ind i galleriet, for vi – mine søskende, min mor og mig – er blevet enige om at sælge lidt ud af alle de tegninger, vi har, så folk kan få glæde af at se på dem. Det var det, min far ville, så nu gør vi det omsider. Selv om det gør lidt ondt.

Og så skal jeg i gang med at bygge et lydstudie til min datter Fiona. Hun laver både musik og film. Det er både godt og skidt, for det er en sjov, men hård branche. Hun har også kastet sig over at lave stunts, men vil kun med mig, når eksplosionerne er store nok.” 

Et øjebliksbillede af min hjerne ville vise ...

... “larmende rumklang med en efterklang af tomhed og alle de slag, jeg har fået gennem livet. Både de fysiske og de psykiske.

Jeg har lige pådraget mig en ret heftig tinnitus, efter at være faldet ind i en metalpæl på et job. Mit øre blev delvist revet af. Plastikkirurgerne har forsøgt at sy det på igen, men der mangler ligesom lidt. Måske er det derfor, vi har to?” 

Jeg kan mærke på min krop ... 

... “at jeg er blevet langsommere. Men det er, som om jeg bevidst undlader at lytte til, at min krop faktisk er lidt træt af at blive behandlet, som om den var 25. Sikkert fordi, jeg er lidt irriteret over, at jeg ikke kan de samme ting, som jeg kunne engang.

Jeg tror aldrig, jeg helt slipper det med stunt. Selv ikke når jeg bliver 60 eller 70. Du bliver hooked på stunts. Både fordi det er sjovt, og fordi det, når det lykkes, er som at lave en fantastisk tryllekunst.” 

Jeg bliver bange, når ... 

... “der kan være sket noget med dem, jeg elsker. Og der er jeg jo i virkeligheden en sjov blanding. Jeg kaster både mig selv og mine børn ud i alt muligt vildt, mens jeg på den anden side er en pylrefar.

Da pigerne var små, kunne jeg godt bygge en sindssyg svævebane til dem – men de måtte ikke klatre for højt op i træerne. Og de skulle i hvert fald køre med cykelhjelm.” 

Livet har lært mig ... 

... “at det er dumt ikke at have ‘nogen’ at tale med. For nogle år siden fik jeg afklemt hovedpulsåren og kom alt for sent på hospitalet. Lægen sagde, at jeg skulle sige farvel, for der var stor risiko for, at jeg ikke ville vågne igen. Der ville jeg gerne have haft nogen at tale med. Noget at tro på. Kort tid inden havde jeg lavet nogle udsendelser til DR fra Filippinerne om mænd, der lader sig korsfæste. De fortalte mig, at de talte med Gud imens og ofte lavede aftaler med ham om ting, de kunne få til gengæld for at lade sig korsfæste.

Og pludselig der på hospitalet syntes jeg, at det gav mening. Jeg besluttede, at hvis jeg overlevede operationen, ville jeg til gengæld lade mig korsfæste. Det måtte jo være helt fantastisk at kunne tale med Gud. Og selv om jeg ikke var religiøs, virkede det faktisk, og at blive korsfæstet er uden sammenligning den mest utrolige oplevelse, jeg har haft. Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at jeg er religiøs nu, for jeg ved ikke, om det er Gud, jeg taler med. Men en eller anden er det i hvert fald, og jeg har fundet et godt sted, hvor der er ro og fred.” 

Jeg kunne godt blive bedre til ... 

... “alt muligt! Du bliver hele tiden klogere på, hvad du gør forkert. Det er hårdt arbejde at være voksen. Der er simpelthen så meget brug for en brugsanvisning. Du bliver jo narret til at tro, at du som voksen kender reglerne i det her liv, og at du derfor har en plan for, hvordan du skal leve det. Det er en lodret løgn. Livet udvikler sig konstant. Det kunne jeg godt blive bedre til at kapere.” 

Når jeg bliver gammel ...

... “jeg ER jo gammel! I mange år har jeg gået og ønsket, at jeg var ældre. Det er ligesom stoppet nu. Men jeg forsøger at nyde min alder, så meget jeg kan. Jeg har haft det godt med alle de aldre, jeg har haft, og jeg ville ikke være nogen af dem foruden.” 

Min kæreste får mig til at ... 

... “tænke, at der er masser af kærlighed i det her liv. Først var jeg gift med Josephine i 21 år, og da jeg ikke var det mere, flyttede jeg sammen med Laura.

Nu har vi været sammen i seks år. Jeg elsker dem begge to, men det er selvfølgelig forskellige former for kærlighed.

Jeg kan i det hele taget godt lide at være sammen med nogen – og at være sammen med nogen om noget. Bygge ting, indrette ting. Og damer kan være virkeligt godt selskab.” 

Hvis der er en ting, jeg har lært om kvinder ... 

... “så er det, at jeg stadig har en masse at lære. Og det er ikke nødvendigvis hverken kedeligt eller unødvendigt. Det er bare ligesom med livet: Der opstår hele tiden nye situationer, som du må håndtere efter bedste evne.

Hvis I kvinder tror, I er forudsigelige, så nej. Slet ikke! Det eneste, der er forudsigeligt, er, at I er komplet uforudsigelige. Det er spændende og holder virkelig en oppe på dupperne. Måske er det derfor, jeg synes, det er spændende at omgås kvinder ...”

Kvinder over 40 ... 

... “skal have mere ros for deres udseende, for det har de brug for. Kvinder i den alder er meget lækrere, end de åbenbart selv synes.

Ofte har de fundet en ro og en sikkerhed i sig selv, som virkelig er klædelig, og mange af dem er mødre og har været en masse oplevelser igennem, som ubevidst giver dem en livsenergi, som er meget smuk. Mange af de ting, I selv er kede af ved jeres kroppe, er fuldkommen ligegyldige.” 

Det vildeste, jeg har gjort ...

... “er at slå en dobbelt saltomortale i en Trabant. Du ved, sådan en lille østeuropæisk bil. Den skulle lande på forskærmen og taget undervejs og til sidst ende med at lande på hjulene. Og den er så lille, at du sidder med hovedet helt oppe i taget, og samtidig er den ikke lavet af metal ligesom de fleste andre biler. Den er ligesom lavet af noget tagpap, som bare går i stykker.

Første gang, vi lavede stuntet, gik det godt, så jeg var dum nok til at sige ja til at gøre det igen. Det gik så ikke så godt. Faktisk kan jeg ikke huske det, men jeg brækkede kravebenet og ribbenene i den ene side og blev slået bevidstløs. Der gik der lige lidt tid, før jeg lavede stunt igen.” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 75

Måske er du interesseret i ...

Seneste