Leder: Single - eller sat?

Læs lederen fra det nye nummer af Liv her

10. marts 2011 af Ann Qvist

“Heeej!”

Manden stopper sit arbejde med at læsse dagligvarer på paller og smiler til mig.

“Øh, godmorgen,” svarer jeg og kan mærke, at mit smil stille og roligt bevæger sig op til begge ører, mens jeg går videre.

Det er jo ikke hverdagskost, at mænd sådan bare siger hej til mig på gaden. Tja, hvornår er det egentlig sket sidst? Det er i hvert fald ikke som, dengang jeg var helt ung, single og åben for flirt. Dengang jeg tog på interrail med fire slyngveninder, og vi blev omringet af unge italienske soldater, mens vi hang ud på græsplænen foran det skæve tårn i Pisa. Dengang jeg arbejdede som bartender, og mænd kunne finde på at udbryde, at de ville giftes med mig. Og dengang jeg forelskede mig i den høje fyr, der i dag er min mand ...

I dette nummer af Liv fortæller Tina på 42 om sit liv som single - og dater. Jeg kan godt forstå hende, når hun siger, at hun føler, hendes liv på mange måder er sjovere end hendes ‘satte’ veninders. Jeg vil nemlig ikke sige mig fri for at mærke en snert af misundelse, når mine egne singleveninder taler om forventningerne til den nye date og den brusende forelskelse. Om de små beskeder, der betyder så meget mere, når du får dem fra en særlig person for allerførste gang.

Jeg kommer også med gode råd og lytter, når snakken falder på de helt klassiske spørgsmål som: “Skal jeg ringe til ham nu?” og “Hvad tror du, han mener med ...”

Men. For jeg ville jo være et skarn, hvis jeg ikke havde et men. Samtidig føles det så fantastisk trygt og dejligt at krybe ind til den velkendte krop og duft under dynen ved siden af mig, når jeg kommer hjem igen. Jeg ville ikke bytte, men vil i stedet bare suge til mig, når jeg hører veninder og kollegaer tale om nye mænd, nye kys og nye eventyr. Og tage min mand i hånden og invitere ham på date. Flirt bliver man jo aldrig for gammel til.

 

Hilsen Ann Qvist, chefredaktør på Liv

 

Måske er du interesseret i ...

Seneste