Stort fødselsdagsnummer af Liv ude nu!

Velkommen til forkælelse med en god krimi, kager, præmier og artikler, der er skrevet til dig.

5. februar 2014 af Redaktionen


Fødselsdagsgave: Du får krimien Skrig under vand, når du køber fødselsdagsnummeret af Liv. Er du abonnent på Liv, så kig på side 6, og download e-bogen helt gratis.

 


Det store interview i denne måned: Sonja Richter (40) har udlængsel og er på vej til Hollywood. Hun har sagt ja, men er også blevet bedre til at sige nej. Hun har tørstet efter faste rammer, har brug for planer - men også at lægge nye. Sonja Richter går nye voksen-veje. 

 


Tema: Der kommer en dag, hvor børnene er så store, at de er klar til at flytte hjemmefra. Men er du? Skal det fejres eller begrædes? Vær forberedt på, at du reagerer anderledes end forventet. Det gjorde Birgitte og Anne Marie i hvert fald.   

 


Sundhed: Varmen damper fra din krop, det gør ondt i dine led, og din energi er helt i bund. Du har svært ved at kende dig selv. Dit humør cykler op og ned, og det føles bare så tabuiseret at lufte alle de svære ting, der sker med dig. Derfor er det nu, vi må hyle i kor: Overgangsalderen er helt naturlig og rammer os alle! Og den kan afhjælpes.

 


Mode: Den kan forsvinde lidt med alderen, ­taljen. Men detbehøver den ikke. Du kan endda få den helt uden træning. Du skal bare investere i det rette tøj - og tænke et trick eller to ind. 

 


Hurra: Så kan du godt dække kagebordet, for Liv har fødselsdag, og det skal fejres med kager til hver en smag. Sødt, klassisk, moderne og fyldigt - præcis som dit magasin.

 


Mere hurra: Ingen fødselsdag uden top-forkælelse af vores læsere! Klik her, så kommer du direkte videre til konkurrencen om præmier for mere end 47.000 kroner.

 

Liv #37 er på grund af vinterferien allerede i butikkerne fra 6. februar 2014 - juhuu!

Måske er du interesseret i ...

Seneste