Grøn bulgursalat
© iStock

Grøn bulgursalat

Her er en god salat med blandt andet avocado, bønner og feta - den både mætter og bidrager med mange antioxidanter

Avocado har et højt indhold af B6- og E-vitamin og er rig på de sunde fedtstoffer, som beskytter mod hjerte-kar-sygdomme

Her er en god salat til frokost eller som tilbehør til middagsmaden sammen med fisk, kylling eller en bøf. De fiberrige grøntsager mætter og bidrager samtidig med mange antioxidanter.

Opskriften er til 2 personer


INGREDIENSER

  • 2 dl bulgur
  • 200 g grønne bønner
  • 100 g babyspinat
  • 1 avokado
  • 100 g fetaost
  • saft af 1/2 citron brøndkarse

Dressing:

  • 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 1 spsk. eddike
  • 1 tsk. grovkornet sennep
  • 1 tsk. flydende honning


FREMGANGSMÅDE

Kog bulguren, som der står på emballagen. Nip og damp bønnerne i cirka to minutter. Skyl bønnerne i koldt vand, og lad dem dryppe af. Skyl derefter også spinaten, og lad den dryppe af.

Halvér avokado, fjern stenen, og skær i små tern. Dryp citronsaft over. Vend bulgur med bønner, spinat, avokado og smuldret fetaost. Drys med brøndkarse.

Rør alle ingredienserne til dressingen sammen, og dryp den ud over salaten.

Tip! Vil du være ekstra sund, så prøv at erstatte bulgur med quinoa, som er glutenfrit, rigt på protein og udelukkende indholder sunde fedtsyrer.

Måske er du interesseret i ...

Seneste