Chokolade ispind
© iStock

Lav din egen chokolade-ispind

Uhm, knasende, sprød chokoladeis, som ikke kun skaber en fest i din mund. Men også hos børnene. Få opskriften her!

25. maj 2016 af Ann Qvist

Nogle gange modtager vi ideer på redaktionen, som er for gode til at holde for os selv. Prøv lige at se dette billede! Det ser så lækkert ud, at vi straks iler med den tilhørende opskrift. Vi kaster os ud i det med det samme – hvad med dig?

INGREDIENSER

  • 1½ dl Dansukker Mørk Muscovado-rørsukker
  • 3 æggeblommer
  • 2 spsk kakao
  • ½ dl Dansukker Glukosesirup
  • 6 dl sødmælk
  • 2½ dl piskefløde
  • 100 g hakket mørk chokolade

Pynt

  • Smeltet chokolade og krymmel 


FREMGANGSMÅDE

Pisk sukker, æggeblommer, kakao og glukosesirup, til det er luftigt. Giv mælk og fløde et opkog. Bland æggeblandingen ned i flødeblandingen under langsom omrøring. Fort­sæt med at opvarme til 85 grader. Tag af kogepladen, og tilsæt den hakkede chokolade. Rør, til den er smeltet.

Kom blandingen i koldt vandbad, og lad den stå i køleskab mindst 1 time, men gerne natten over. Fordel blandingen i isforme, og stil dem i fryseren mindst 3 timer.

Dyp eventuelt i smeltet chokolade og krymmel.

Godt at vide: Mørk muscovadorørsukker har en fyldig smag med et snert af lakrids, som gør den unik i kombination med chokolade.

Måske er du interesseret i ...

Seneste