Cremet chokolademousse med hindbær og blåbær
© iStock

Cremet chokolademousse med silketofu

Vanvittig god smag og en herlig, fløjelsblød konsistens. Og så er den slet ikke så syndig, som den ser ud ...

Denne chokolademousse med silketofu er simpel og smadderhurtig at lave, men husk, at den skal stå i køleskabet et par timer eller helst natten over, før den kan serveres. Den har en lækker, fløjelsbløs konsistens og smager fantastisk! Silketofu gør moussen cremet, og samtidig bidrager den med protein, som holder maven mæt i længere tid.

Til 4 personer.

INGREDIENSER

  • 100 g mørk chokolade (mindst 70 %)
  • 300 g silketofu
  • ½ dl hasselnødder
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 2 spsk. lys agavesirup
  • 1 bakke friske hindbær, blåbær og jordbær eller en pose selvplukkede, frosne bær til pynt

FREMGANGSMÅDE

Smelt chokoladen over et vandbad.

Kom tofu, hasselnødder, vaniljepulver og agavesirup i en foodprocessor, og hak det hele sammen til en glat, ensartet masse.

Tilsæt den smeltede chokolade, og blend igen.

Fordel massen i 4 glas eller skåle.

Stil dem i køleskabet i mindst 2 timer eller gerne natten over.

Pynt med bær inden servering.


Vidste du ...
Tofu er udvundet af sojabønner. Tofu kaldes også sojabønneost, da fremstillingen ligner den, vi kender fra ostefremstilling.

Femme food bogen af Annika Methmann Christensen & Winnie Methmann Christensen
© Saxo.com

Få flere lækre og sunde opskrifter i bogen ‘Femme Food’, som indeholder opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad, desserter og snacks. Fælles for alle opskrifterne er, at de hverken indeholder mælk, mel og hvidt sukker. Råvarerne er lette at få fat i, de er nemme at følge, og så smager de godt!

Femme Food, Ringhardt og Lindhof, 178 kroner hos Saxo.com.

Måske er du interesseret i ...

Seneste