© magasinetliv.dk

Hvem bliver så de seks Liv-modeller?

Halleluja, hvor er I bare seje! Og smukke. Og skønne. Flere end 1.000 kvinder 40+ har meldt sig til vores modelkonkurrence.

10. maj 2012 af Ann Qvist

“Hold da op, det ville være nemmere at blive frømand!” skrev en Liv-læser og deltager i vores modeljagt i går. Vi har nemlig modtaget ikke færre end 973 tilmeldinger på mail plus 48 med god gammeldags post, så med over 1.000 deltagere er det selvfølgelig ikke helt så nemt... Men hvis man ikke forsøger eller bare kaster sig ud i det, kan man jo ikke vinde, vel?

Hvad sker der nu?
Vi er virkelig overvældede og nu i fuld gang med at kigge alle billeder igennem. Planen er, at vi vælger omkring 20 kvinder ud, og du kan så få lov at stemme på din favorit. Vi skal jo - desværre - kun vælge seks kvinder som Liv-modeller i år. Men vi kan allerede nu garantere, at vi gentager successen næste år. Og alle har stadig mulighed for at melde sig som modeller til hvert eneste nummer af Liv.

Hvad er det nu, de vinder?
De seks vindere skal på en forkælelsesdag med Liv lørdag den 30. juni på Hotel Bella Sky i Ørestaden, hvor de får en makeover med hår og makeup, taget billeder til en modeserie i Liv, frokost og middag og endelig overnatning i eget værelse. Herudover modtager de hver præmier fra Toftegaard Denmark, Elizabeth Arden, Imedeen og Adax til en værdi af 12.844 kr. Og ja, vi skrev ‘hver’.

Alle deltager modtager svar, så hurtigt som det overhovedet er muligt for os.

 

Måske er du interesseret i ...

Seneste