Læs også

Bloomon

LIV LIVE 2017

Vi glæder os til at se dig!

11. september 2017

(Eventet er desværre udsolgt) 

Kære deltager til Liv Live,

Mandag d. 30 okt. vil du modtage en mail med holdopdeling. 

Vi glæder os til se dig og dine veninder til en hel dag sammen med os på Magasinet Liv. 


Læs mere om hvem du kan møde her. 


Hvad er Liv Live?

Vi har sammensat en dag med super inspirerende og spændende foredrag, workshops, modeshow, shopping-tilbud og selvfølgelig: En god goodiebag.

Du kan blandt andet få en peptalk af Christine Feldthaus, se det sejeste 40+ modeshow og få spot on stylingtips af 40+ stylist og forfatter Christina Wedel samt masser af selvindsigt og aha-oplevelser, når Emilia van Hauen holder foredrag.

Du kommer også til at få workshops med Beauté Pacifique, Ghd, Laurie, Jewls Cph og Sandstone, ideer til din næste blomsterdekoration med Bloomon, shopping med gode live-tilbud, en morgensnack fra morgenstunden og frokost med vin, kaffe, te, vand og frugt hele dagen samt den der gode goodiebag.

Ses vi?

Det håber vi!

Hvor og hvornår?

Det hele foregår på Rungstedgaard i Nordsjælland lørdag d. 4. november 2017 kl. 10-17.

Kan jeg blive og sove?

Ja da! Gør oplevelsen til en venindeweekend. Rungstedgaard tilbyder gæster til Liv Live en overnatning til særpris (først til mølle): Dobbeltværelse: 995 kr. for to personer, inklusiv morgenbuffet. Enkeltværelse: 795 kr. inklusiv morgenbuffet.

Hvordan kommer jeg med?

Det koster 499 kr. at deltage, KØB DIN BILLET HER

(Eventet er desværre udsolgt)

Du skal møde underholdende og inspirerende kvinder til LIV LIVE 2017 

“Ingen ved bedre end Christine Feldthaus hvor skabet skal stå. Eller rettere, hvem der har sat skabet, hvor det står. En lang karriere i reklamebranchen har givet hende en indsigt i livsmønstre og mennesketyper, som har gjort hende til en tilbagevendende ekspert i programmer som ’Kender du typen’ og ’So F***ing Special’ på DR.

Hun er opvokset i Sønderjylland og uddannede sig oprindeligt som lægesekretær, men blev efter en række år med centrale stillinger på københavnske reklamebureauer selvstændig i 2004. Med sit firma ’Feldthaus’ er hun aktiv som både kommunikationsrådgiver, foredragsholder og skribent. Som ivrig fortaler for grøn omstilling sidder hun i bestyrelsen for Energifonden. Hun har desuden skrevet bogen ’Feldthaus skruer ned – en miljødagbog’ og medvirket i en lang række andre bøger.

Christine kommer til at åbne LIV LIVE 2017 med et pep talk af dimensioner! 

Christina Wedel har arbejdet med styling for tv-programmer, magasiner og privatpersoner de seneste 25 år.

Hun er værdsat som en ligefrem, engageret, rødhåret tour de force med en enestående fornemmelse for både moden, og hvordan den klæder os bedst, og for menneskers ikke altid ukomplicerede forhold til tøj.

Christina Wedel har fungeret som stylist på en lang række reklamefilm og -printkampagner og har mange års erfaring med komplet styling af kataloger og modeshows.

Hun bliver også brugt på Go´Morgen Danmark ind imellem.

En unik evne til at kommunikere modens mange muligheder, så alle bliver inspireret, har gjort Christina Wedel til en efterspurgt foredragsholder og hun elsker at få kvinder til at føle sig lækre og tilpas på en underholdende måde, som alle kan forstå.

Christina Wedel arbejder desuden, og med stor fornøjelse, som personlig shopper for en voksende gruppe privatpersoner, kendte som ukendte.

Ved LIV LIVE 2017 vil Christina står for stylingen af modellerne ved årets nye tiltag, som er et modeshow som kommer til at fokuser på de nye styles og tendens til kvinder i aldrene +40 


Emilia van Hauen er ubetinget en af landets mest efterspurgte foredragsholdere og citerede kultursociologer, hvad angår tidens trends og sociale tendenser i samfundet. 

Emilia formidler professionelt og humoristisk sine særdeles aktuelle foredrag på en entusiastisk og befriende måde, samtidig med hun involverer sine deltagere i dialogen og den efterfølgende debat. Det er uhøjtideligt, troværdigt og tankevækkende.  

Til LIV LIVE 2017 vil Emilia holde fordrag med udgangspunkt i hendes to bøger "Succetyranniet" og "Ladycool"!


Måske er du interesseret i ...

Seneste