Veninder, Susanne Sandsberg og Louise Langebæk
© Ninna Flor

Veninderne Susanne og Louise: “Vi har altid været hinandens cheerleaders”

Susanne og Louise investerede i et hobbyprojekt ud over det sædvanlige – de lavede nemlig en app sammen, der vil give os gadekæret tilbage.

3. december 2017 af Louise Thorsted

Susanne Sandberg (42) har en kæreste, er mor til Louis på 14 og Frederikke på 13 år og er bonus-mor til Asmine på 12 år. Hun er iværksætter og stifter af appen ‘Hoods’ og arbejder desuden hos Lauritz.com og er uddannet eksportingeniør. 

Louise Langbæk (41) er gift og er mor til Emilie på 11 og Frederik på 9 år. Hun er iværksætter og stifter af appen ‘Hoods’. Hun er desuden selvstændig online-marketingkonsulent og uddannet eksportingeniør. 

Vores fælles projekt: Hoods 

Hoods er en app, der fungerer som en slags lokal digital opslagstavle med missionen om at styrke det lokale fællesskab og udnytte lokale resurser. Et alternativ til opslagstavlen i din barndoms Brugsen med sedler om alt fra børnepasning og hundeluftning til loppemarkeder. Hoods er landsdækkende og gratis at downloade og bruge. Og har p.t. mere end 2.000 brugere. 

Hvordan fik I ideen til Hoods?

Louise: “Det er snart otte år siden. Du kom hjem fra USA, hvor du havde boet i 10 år, og talte meget om Craigslist. Et website, hvor du kan kommunikere med folk i dit nabolag om alt, og som du savnede. Det bedste alternativ her­hjemme var Den Blå Avis.”

Susanne: “Men hvis nu du har et rør, der springer klokken 22 om aftenen, så ville det være fedt at kunne skrive ud i en lokal tråd og spørge, om der er nogen i nærheden, der kan hjælpe. Den app ville vi gerne lave. Vi havde en masse kaffemøder med app­-bureauer og investorer. Alle syntes, det var en god idé, men på den der måde: ‘Bare gå i gang!’. Og så sad vi der: ‘Nå, men vi troede, at I ville hjælpe og komme med guldkornene’.” 

Louise: “Vi havde fat i et app­-bureau, som syntes, det lød fedt, men så alligevel ikke nok. Otte måneder senere skrev vi til dem igen: ‘Er I sikre på, at vi ikke lige skal mødes igen?’. Og så viste det sig, at de heller ikke helt havde kunnet glemme det. Bureauet udviklede Hoods i sommeren 2016, mod at de fik et mindre ejer­skab af appen.”

Susanne: “Vi lånte hver især ikke mere, end at jeg tænkte: ‘Det kan godt være, der ryger et par familieferier på det her, men huset er ikke på højkant.’ Det skulle kunne bære en vis grad af usikkerhed, men var da også lidt ligesom at købe en lodseddel.”

Louise: “Det blev pludseligt mere alvorligt med hånden på kogepladen. Men vi har snakket om den her idé i så mange år, at vi blev nødt til at prøve den af. Når den har holdt så længe, så måtte der være noget mere i den.”

Susanne: “Jeg tror, at både vi selv og alle andre var trætte af at høre om ideen, uden at vi gjorde noget ved den. Og endelig var vi et sted i livet, også rent privat, hvor vi turde og havde over­skud. Vi kan aldrig tabe mere end det, vi har smidt i. På den måde har vi har købt os til et lidt dyrt, men superfedt hobbyprojekt. I stedet for at gå til yoga eller tage til Paris, så leger vi med vores opslagstavle.” 

Hvorfor er det fedt at være jer to? 

Louise: “Vi har været hinandens bedste veninder siden studiet.”

Susanne: “Det har altid været omdrejningspunk­tet for vores venskab at have et projekt, som vi har arbejdet på sammen. Vi supplerer hinanden godt og har blandt andet arrangeret en kon­cert og et løb på Bakken, som rejste mere end 200.000 kroner til vandbrønde i Malawi. Noget, vi er sindssygt stolte af.”

Louise: “Jeg er rigtigt god til benarbejdet og til at komme ud og snakke med folk og dele brochurer ud. Alt muligt lavpraktisk.”

Susanne: “Jeg er nok mere den kreative. Og så har vi bare altid været enormt gode til at være hinandens cheerleaders i alt fra arbejde til privatliv. De der skøre ideer, som mange hurtigt vil skyde ned, dem kører vi med på. Der er ikke så mange begrænsninger, når vi er sammen.”

Louise: “Fordelen ved, at vi er veninder, er, at vi deler bekymringer og frustrationer med hinanden frem for med andre. Forretningspart­nere, som ikke har den tilknytning, går med deres udfordringer selv eller taler med andre om den. Vi er heldige, at vi er hinandens netværk.” 

Hvornår har det været svært?

Susanne, grinende: “Det er det en gang om ugen.” 

Louise: “Især når vi bliver stresset af det derhjemme, familie og arbejde. Så holder vi et Hoods-møde og minder hinanden om, at det skal være sjovt.” 

Susanne: “Efter børn og karriere har jeg savnet at have noget, der kun var mit projekt. Noget, der ikke er for andres skyld. Noget, jeg ikke behøver at tænke på som en opgave eller fornuftigt at gøre af hensyn til min professionelle profil. En helt personlig ting på linje med at gå i motionsklub. Vores største udfordring er nok, at hverken du eller jeg er særligt strategisk anlagt.” 

Louise: “Nej, vi tager det mere, som det kommer. I håb om at det vil vokse stille og roligt.”

Susanne: “Det er ikke formålet at promovere os selv. Vi er faktisk begge to enormt generte...” 

Louise: “... eller mere styret af passion end af en forretningsplan.”

Susanne: “Vores frustration lige nu er, at vi mangler penge til markedsføring. Selv om du har verdens bedste produkt, så nytter det jo ingen­ting, hvis ingen ved, at det findes.”

Louise: “Sammen med irritationen over at bruge tiden på noget latterligt. Vi har lige fået besked på at møde op til torskegilde hos Skat, og det til trods for at vi kun lige er begyndt.” 

Hvilken fase har været den sjoveste indtil videre?

Susanne: “Opfinder­-fasen!”

Louise: “Heldigvis har vi stadig masser af ideer til, hvordan vi kan videreudvikle Hoods.”

Susanne: “Vi har længe ledt efter en tredje makker, som er mere strategisk, end vi er. Men iværksætteri er drevet af, at du tænder på din egen idé, så det er svært at finde en udefra, som har det med Hoods, som vi har det. Også fordi vi endnu ikke kan tilbyde løn for at være direktør.” 

Louise: “Vi er allerede blevet kontaktet af nogle investorer, så vi føler, vi har fat i den lange ende.” 

Susanne: “Der sker hele tiden et eller andet, hvor vi lige bliver løftet. Drømmen er, at Hoods vokser til en størrelse, hvor lokale erhvervs­drivende får lyst til at lægge spontane tilbud på appen.”

Louise: “Og at den får den effekt, at folk begynder at tale med, hjælpe og bruge hinanden igen i deres kvarter! Lidt ligesom at få gadekæret tilbage.” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 81. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste