Lille dreng med masser af selvværd
© iStock

Sådan hjælper du dit barn til et bedre selvværd

Jobbet som mor er ikke altid nemt. Her kan du læse psykologens råd til, hvordan du kan gøre dit barn stærkere, mere selvstændig og fuld af selvtillid

18. maj 2017 af Amalie Blixt

Et barn kommer desværre ikke med en manual eller en kørevejledning. Du vil gøre alt i verden for at give din guldklump det bedste liv, men nogle gange bliver du måske i tvivl, om du egentlig gør det rigtigt?

Vi har spurgt psykolog Aino Holme, hvordan du som mor kan give dit barn et stærkt selvværd. Her kommer hun med sine bedste råd. 

Selvstændighed giver selvværd

Ifølge Aino Holme er den bedste måde at give børn mere selvværd at lade dem finde ud af, at de kan selv. Du gør det helt sikkert af kærlighed, når du følger dit barn hele vejen til og fra skole, kører til og fra fodboldtræning tre gange om ugen og giver jakke på om morgenen – men måske gør du faktisk dit barn en bjørnetjeneste.

“Hvis du gør alting for dit barn, lærer det ikke, at det kan selv,” siger Aino Holme.

Det styrker barnets udviklingsproces og selvværd at blive kastet ud i nogle uvante situationer og faktisk komme igennem dem af sig selv. Det kan være noget så simpelt som at lade barnet købe sin egen is – hvis han gerne vil have en is, så stik ham en 20’er, og lad ham gå op til kassen selv.

Inddrag barnet i daglige pligter 

Du kan også lade dit barn hjælpe dig med noget derhjemme. Når du skal gøre klar til et middagsselskab, så lad barnet hjælpe til med madlavningen. Det kan godt være, det tager lidt længere tid, men det gør underværker for dit barns selvværd at føle, at det har været med til noget.

Og husk så at anerkende og rose barnet, når han eller hun har gennemført noget nyt helt af sig selv eller hjulpet dig derhjemme.

“Når børn indgår i samværet med voksne, bliver de glade,” siger Aino Holme og opfordrer til at inddrage børn i så mange af dine daglige pligter som muligt.

“Når børn har været med til at skabe noget, får de et indblik i, hvor meget arbejde det faktisk kræver. Det betyder, at de værdsætter det mere, passer mere på det – og faktisk får de også mere respekt for andre menneskers ting.”

I svære situationer

Venskaber er vigtige for os alle sammen, men især for børn er det vigtigt at føle sig forbundet med andre på deres egen alder.

“Et barn kan føle sig fuldstændig sat ud af spillet, hvis hendes bedste veninde har lavet en aftale med en anden end hende,” fortæller Aino Holme.

Sådan en situation kan være svær at håndtere som mor, men det er også her, hvor mor er den eneste, der dur. Selvfølgelig må du trøste dit barn, når det er ked af det, men det er endnu vigtigere at hjælpe det videre fra denne følelse. Lær dit barn at kigge sig omkring: 'Hvem er der ellers i klassen, som jeg kunne blive venner med?' Skriv alle navnene på de andre børn ned på et stykke papir, og gennemgå hver og en med dit barn. Når du åbner dit barns øjne for, hvilke muligheder hun eller han har, øger det barnets opmærksomhed og dermed dets selvværd.

Det kan også være, de andre børn har sagt noget, som dit barn blev ked af, selvom det måske ikke var ment som hverken mobning eller drilleri. Her er det vigtigt, at du lærer barnet at sige tydeligt fra. Lær dit barn sætningen “Når du siger sådan til mig, så bliver jeg ked af det”. Det efterlader en stor sandsynlighed for, at det andet barn siger undskyld, og så er det allerede ikke så slemt.

Dialog frem for skældud og skamros

Når dit barn gør noget, der gør dig træt, vred, bekymret eller ked af det, er din første indskydelse måske at skælde ud. Men ifølge Aino Holme er det helt overflødigt at råbe op på den måde. Du får det ikke selv bedre af det, og det gør dit barn heller ikke.

Hvis du altid råber op og skælder ud, kan du faktisk risikere at svække dit barns selvværd. Aino Holme citerer fra Erik Sigsgaards bog Skældud, hvor en dreng siger, at “skældud er som at slå med tungen”, og der er jo ingen, der får bedre selvværd af at blive slået.

Du har nok prøvet, at dit barn er kommet for sent hjem, fordi det simpelthen glemte tiden og blev optaget af noget sjovt. Du er ved at dø af bekymring, og det hele udløses i en ordentlig omgang skældud, når barnet endelig kommer hjem. Prøv i stedet at tælle til 10 og sige til dit barn: “Ej, hvor er jeg glad for, at der ikke er sket dig noget, men hvor har jeg været bekymret. Lad os lige aftale, at du giver besked, når du kommer senere hjem.”

Når det så er sagt, skal det også siges, at du gerne må opdrage på dit barn og sætte grænser – men prøv at gøre det uden at råbe og skælde ud. Og når du roser dit barn, så skal du heller ikke skamrose. Når dit barn kommer hjem med en tegning til dig, som ligner en forvokset banan med blå ører, så start en dialog med barnet i stedet for blot at sige ”Neej, hvor er den bare flot”. Spørg dit barn, hvad tegningen forestiller.

“Du gør dit barn den største tjeneste ved at give ham eller hende frihed under ansvar og ved at opdrage på en rolig måde,” siger Aino Holme.

Måske er du interesseret i ...

Seneste