Louise Rosing-Schow
© Sine Nielsen

Louise Rosing-Schow: “Jeg bager kager, når jeg skal lade op”

Skal Louise Rosing-Schow koble helt af, skal der eksperimenteres med kager. Sidste år gik det så godt, at hun endte i finalen i Den store bagedyst

15. oktober 2017 af Anette Løkken Sørensen

Louise Rosing-Schow (40), der er folkeskolelærer, er gift og mor til Frederik på 9 og Liva på 7 år

Hvilken stikkontakt stikker du dig selv i, når du skal lades op?

“Så bager jeg! Det kan løfte mit humør fuld­stændigt vildt, når jeg står med en færdig kage, der er blevet bedre og flottere, end jeg havde turdet forvente.”

Hvorfor giver det dig energi?

“Når jeg vælger at bage helt for min egen skyld, så slapper jeg af med det. Sådan en weekend­eftermiddag, hvor der er gjort rent og ryddet op, og børnene er ude. Så kan jeg mærke, at nu er det min tur! Nu er det mig­-tid, og så vil jeg stå og nørde lidt.

Jeg er ambitiøs, og hvis jeg har fundet et billede af en kage på nettet, som ser vildt fed ud, går jeg og tænker over, hvordan de mon har lavet den. Første gang, jeg bager en ny kage, følger jeg opskriften, men ellers kan jeg godt lide at eksperimentere med opskrifterne. Jeg kan gå og glæde mig til at bage en kage, og det er, når jeg skal tænke over, hvilket udstyr og hvilke tricks der gør den ekstraordinær, at det bliver sjovt.


Det sjoveste stykke legetøj, jeg har, er helt klart min paintbrush med chokoladefarver. Den gør chokolader til små kunstværker! Jeg elsker også at lave små kager i portionsstørrelser. Jeg kan godt lide anretter­delen, og at det er småt, men ensartet. Det sværeste var, da jeg skulle lære at lave glaze. Og så er det et stort arbejde at lave en bryllupskage til 150 personer!

Jeg bliver selvfølgelig glad for anerkendelsen, når nogle ser det færdige resultat og siger ‘wauw’, men det er lige så meget tilfredsstil­lelsen i, at jeg kunne finde ud af det. Det er det med at give mig selv en udfordring og klare det! Det tilfredsstiller mig!

Forleden stod jeg og legede med fyldte chokolader og ville lave mønster i den mørke chokolade med en lysere chokolade. Jeg har længe tænkt over, om det kunne lade sig gøre for mig. Det kunne det. Det er fedt at vide, at du kan blive god til noget, hvis du sætter dig ind i hvordan. Det var sådan, jeg begyndte og blev god.” 

Hvordan fandt du ud af, at det er din energikilde?

“Mikkel og jeg blev gift for snart 11 år siden. Vi har altid hygget os med at lave mad sammen, og da vi skulle finde en bryllupskage, syntes vi, at de var så dyre. Men det er jo bare en kage, tænkte jeg, og jeg begyndte at eksperimentere ud fra nogle opskrifter. På vores bryllupsdag stod der en kage, som nok var anderledes, end hvis jeg ville have bagt den i dag, men den var der.

Bryllupskagen satte gang i en skabertrang hos mig, og venner og familie begyndte at efterspørge mine kager. Men jeg laver ikke så mange for andre mere, for det er et stort arbejde, som jeg kun tager materialeprisen for.

Da vi fik børn, kom fondantbølgen og behovet for Torneroseslotte og Lynet McQueen­kager. Jeg lavede kager, der skulle ligne noget, og da jeg kom til casting på Den store bagedyst, sagde jeg også, at det var kagernes udseende og pynten, som sagde mig noget. Siden fandt jeg ud af, at dommerne, som jeg selv, også satte stor pris på smagen.


For mig var det en udfordring til mig selv, om jeg kunne komme med til Den store bagedyst, og hvor langt jeg kunne nå. Derfor meldte jeg mig som deltager. Jeg har brugt meget tid på at kigge på YouTube­-videoer, og jeg har set alle Mette Blomsterbergs udsendelser, så interessen har været der længe, men det er først blevet et frikvarter for mig de seneste år. Og mine ambitioner er klart røget i vejret siden Den store bagedyst. Vi har vildt meget bageudstyr herhjemme.” 

Hvordan fletter du det ind i hverdagen?

“Jeg kan ikke bage, hvis der er rodet, eller hvis der er børn, som står og hiver i mig. Jeg skal lige rydde op inden, så det hele er sådan, vupti, klar! Så kan jeg hygge mig med det.

Det er som regel en eftermiddag i en week­end eller en ferie, hvor alting klapper. Hvis det er en dag med overskud, så kan det også godt være hyggeligt, at min mand og børnene er der. Så går jeg og småhygger mig med mit, mens de laver deres. Jeg bager også med børnene, hvis jeg er i det hjørne, hvor der er ro på, og jeg ved, at det ikke gør noget, hvis det hele går galt.

På en dag, hvor jeg er træt, kan det gå begge veje for mig. Jeg kan blive arrig og sur, hvis det går galt, men det kan også udvikle sig til den dejlige oplevelse, hvor jeg laver noget, der imponerer mig selv, og jeg får koblet helt af!” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 79.

Måske er du interesseret i ...

Seneste