Musikerne i Gasoline | Line Münster-Swendsen
© Sine Nielsen | Fra venstre: Ditte (51), Birgitte (49), Annette (58), Lisbeth (50) og Line i orange Adidas (48).

Line Münster-Swendsen: “Vi får vendt alt i vores bandbil”

Line Münster-Swendsen er forsanger i kvindebandet Gasoline. Idéen om at spille i et kvindeligt Gasolin var hendes, men hun har aldrig haft lyst til at være Line med band. Hun vil være en flok – og sikken én, hun har fundet!

24. december 2017 af Karen Greve

Line Münster-Swendsen (48) er sanger i Gasolin-kopibandet Gasoline og selvstændig psykoterapeut. Hun er gift og mor til Willum på 10 og Alvin på 8 år.

Vil du præsentere din flok?

“Vi er fem kvinder i alderen 48 til 58, som de sidste 12 år har spillet sammen i bandet Gasoline. Vi er professionelle musikere, men ingen af os lever 100 procent af at spille. Jeg arbejder selv fuldtid som psykoterapeut ved siden af, Annette arbejder som tekstilformgiver, Lisbeth er karrierecoach, Ditte er 0. klasseleder, og Birgitte er videoproducer. 

Vi er vidt forskellige personligheder, og det er ikke sikkert, at vi ville have fundet sammen, hvis ikke vi havde haft musikken tilfælles. Men når vi spiller, så er vi mere end fem personer. Der sker noget magisk, når vi er kreative sammen. Noget, der er større end os selv. Det betyder, at jeg sagtens kan møde op og være lidt sur, men når vi er sammen, så går der ikke lang tid, før jeg er lykkelig.” 

Hvad laver I sammen?

“Vi spiller cirka 25 koncerter over hele Danmark hvert år. Nogle gange tre på en uge, andre gange går der en måned uden jobs. Vi har mest travlt om sommeren, hvor der er festivaler og byfester. Mellem koncerterne øver vi. Ikke på faste dage, for det kommer an på, om vi skal øve nyt materiale, eller om vi øver for menneskeligt at finde hinanden. Det sidste er mindst lige så vigtigt som det første. 

Vi brænder alle for at stå på scenen, men 80 procent af tiden laver vi andre ting i forbindelse med Gasoline: Booker færgebilletter, syr kostumer og markedsfører. Og så tilbringer vi rigtigt mange timer sammen i vores bandbil, hvor vi vender og deler alt med hinanden. Det er ikke småting, vores unge, mandlige roadie må lægge øre til, når vi kører til og fra et job.” 

Hvordan fandt I sammen?

“Jeg fik idéen til Gasoline, fordi jeg altid har været kæmpe fan af Gasolin og gerne ville samle et kvindeband, der ikke skulle spille fimserock. I starten føltes det næsten som blasfemi, for må en kvinde synge Gasolin? Det krævede mod at gå ud med det projekt. Men jeg var meget klar på, hvad jeg ville: Jeg ville have kvinder med power, og de skulle være 200 procent på projektet. 

Der er mange bands, der kører med skiftende vikarer til deres jobs, men jeg kommer fra et lilleskolemiljø og er supersocial, og jeg ved, at jeg har brug for en flok. Jeg skal vide, at når jeg råber: ‘Er I med mig?’. Så er de der! Jeg ved, at vores sammenhold, vores fælles ånd brænder igennem på scenen. Vi har noget sammen, og det kan publikum mærke.” 

Hvad betyder I for hinanden?

“Sammen får vi hver især lov at gøre det, vi elsker allermest, og vi holder aldrig op. Vi er voksne kvinder, og vi får da ondt i ryggen og knæene efter en koncert, men vi har fået noget op at stå, som virker, og det kan mærkes. Publikum reagerer meget kraftigt på os. Det er fedt, når kvinder på vores egen alder står i salen og får helt blussende kinder af al den kvindekraft og det fællesskab, vi udstråler. Vi laver fis med hinanden og har en uhøjtidelig tone og en vild energi, når vi er sammen. 

Vi er alle fem lillesøstre, og måske giver det lidt ekstra konflikter, for det har vi selvfølgelig også. Men vi gør os umage for at rydde op i vores uoverenstemmelser, inden de vokser sig for store. Det kræver tolerance at være et band, hvor alle tager ansvar. Solidaritet får jeg næsten lyst til at sige. Det er et gammeldags ord, men jeg synes ofte, vi mangler det i store dele af samfundet.” 

Hvilken forskel gør din flok for dig?

“Den er livsnødvendig for mig. Det kan lyde voldsomt, men jeg får brugt mig selv og får luftet en del af min personlighed, der ikke har plads andre steder. Som forsanger i Gasoline kan jeg synge højt, farve mit hår lyserødt og føle mig kraftfuld og have en fest med de andre og med publikum. Jeg elsker virkelig min mand for at støtte mig i at prioritere bandet, for indimellem kan det da være en lang march for ham, at jeg er væk i weekender og nogle gange på fødselsdage. Men jeg er lykkelig for kombinationen i mit liv. Mit arbejde og mit familieliv er sjovere, fordi jeg har Gasoline.” 

Denne artikel er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 82.

Måske er du interesseret i ...

Seneste