Helle Liborius
© Ninna Flor

Helle har mistet to spædbørn: "Jeg råbte og skreg - jeg havde så mange følelser, der skulle ud"

Helle Liborius har prøvet det værste, der kan ske for en mor. For selv om du kun kan tælle tre børn på familiens postkasse, så er Helle stadig mor til fem

25. januar 2018 af Karen Greve

Helle Liborius (44) er gift og mor til Ida på 12, Mads på 9 og Rosa på 6 år samt Dina og Tristan, som ikke er mere. Og så er hun sygeplejerske.

Der blev stille på fødestuen, da Helle Liborius fødte sin første datter 30. september 2004. Indtil da havde hun haft en helt normal graviditet og fødsel. Der var ingen tegn på, at hun ikke kunne tage hjem fra hospitalet med et velskabt barn. Men i stedet for at komme til verden med et højt skrig var Helles datter stille og slap. 

“Jeg vidste med det samme, at der var noget galt. Der var ingen gråd, og jordemoderen sagde først ingenting. Senere tror jeg nok, hun febrilsk sagde: ‘Der er ingen vejrtrækning’. Al koncentration var på mit barn, som jeg endnu ikke vidste, om var en dreng eller en pige. Personalet talte sagte sammen, men jeg kunne se på de blikke, de sendte hinanden, at .... Jeg var i chok. Jeg fødte moderkagen, og så stod der pludselig fem mennesker rundt om sengen og sagde, at min datter var død ved fødslen. Hun var død i 14 minutter, før de fik hende genoplivet, men de forventede ikke, at hun ville leve mere end nogle få timer. Først da de havde kæmpet med hende i fire timer, fik jeg hende i armene.”

Helles lille pige fik navnet Dina. Hun levede i 18 timer, før hun trak vejret for sidste gang og forandrede Helles liv for altid. 

“Der er en Helle før og en Helle efter Dina. Hele mit liv blev vendt på hovedet. Jeg tog tingene for givet før i tiden, tænkte, at en graviditet selvfølgelig betyder, at du får en baby. Den følelse af at miste kontrollen, at der sker noget, du ikke selv har bestemt eller kan styre, det er en voldsom erfaring. Det var helt umenneskeligt at sidde med et barn i armene og bare vente på, at hun skulle dø.”

Ubærligt 

I år er det 13 et halvt år siden, at Dina blev født og døde. Hun er begravet på kirkegården lige ved siden af det lille gule hus, hvor Helle bor sammen med sin mand, Janus, og de tre levende børn, de har fået efterfølgende, Ida, Mads og Rosa. 

“Lige efter at vi havde mistet Dina, følte jeg, at jeg havde et stort åbent sår i maven, hvor andres følelser og tanker røg lige ind. Det gjorde så ondt at være lige der, og jeg ville bare væk fra det sted. Min impuls var at komme videre, blive gravid igen så hurtigt som muligt, og det blev jeg allerede halvanden måned senere. Det hjalp mig, fordi jeg var nødt til at være glad for mit nye barns skyld."

Men det var ikke kun rart at komme hurtigt videre. 

Læs resten af Helle Liborius' historie

I Magasinet Liv 2 kan du læse resten af artiklen om Helle Liborius, hvor hun bl.a. fortæller om, hvilke egenskaber hun har taget med sig, samt hvorfor hun ville ønske, at folk kendte til hendes historie. Så skynd dig ned i den nærmeste kiosk og få fingrene i det nyeste Magasinet Liv!

“I min iver efter at komme videre begyndte jeg hurtigt på arbejde igen. Jeg bestyrede en butik dengang, men havde ikke tænkt på, at nogle kunder selvfølgelig ville spørge til mit barn. De blev jo helt forfærdede, når jeg sagde, at vi havde mistet hende. Jeg endte med at stå og trøste fremmede mennesker, der ikke kunne håndtere min historie.” 

Og Helles historie skulle blive endnu værre. For i 2007 ventede hun og hendes mand en lillebror til Ida på to år. Men da Helle var 21 uger henne i graviditeten, mærkede hun en nat, at hendes mave pludselig sank sammen. En scanning næste dag viste, at drengen i hendes mave var død, fødslen blev sat i gang, og hun fødte ham samme aften. 

“Det var en rædselsfuld fødsel. Jeg råbte og skreg, og jeg er ellers ikke en højtråbende person, men jeg havde så mange følelser, der skulle ud. Jeg var så vred, og jeg kunne ikke holde igen.” 

© Ditte Capion

Måske er du interesseret i ...

Seneste