Kvinde i bil
© iStock

Genial iPhone-opdatering hjælper os med at holde øjnene på vejen, når vi kører bil

Det er snart endegyldigt slut med at tjekke sms'er på landevejene

6. juni 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Det kan være yderst farligt for både dig selv og ikke mindst andre, hvis du bruger din telefon, mens du kører bil.

Apple har nu taget problematiken op, for snart introducerer de nemlig funktionen “Do Not Disturb While Driving”. Funktionen kommer til at være en del af den nyeste opdatering (iOS 11), som bliver tilgængelig til dine Apple-produkter til efteråret.

Skærmen går i sort 

Den nye funktion hjælper os med at blive endnu bedre til at holde øjnene på vejen, mens vi kører bil. Hvis du slår den nye funktion til på dit Apple-produkt, vil din iPhone og iPad nemlig blive ved med at have en sort skærm, når du kører, selvom du får notifikationer fra Facebook, Instagram og andre apps. 

Pointen er, at det bliver mindre fristende at kigge på skærmen, fordi den ikke konstant bliver ved med at lyse op ved siden af dig.

Den nye funktion gør også, at din telefon kan sende en automatisk besked om, at du kører i bil og ikke kan svare lige nu, hvis du får en sms. På den måde bliver dine nærmeste heller ikke bekymrede for dig, hvis de ikke kan få fat i dig – og samtidig øger du sikkerheden i trafikken.

Hvad med passagererne?

Hvis du ikke selv kører, men bare er passager, kan du slå funktionen fra, så du stadig kan lure på Instagram og besvare beskeder. 

Det er derudover muligt at benytte sig af Apple Maps under din bilkørsel, så du ved, hvor du skal køre hen. Men husk at indtaste din destination, før du starter motoren – det kan du nemlig ikke, når du er kørt ud på landevejene. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste