© iStock

Du har renset din ovn forkert hele livet: Her er metoden, der får ovnen til at skinne

Ligner ovnen noget, der er smurt ind i kødsovs? Her får du løsningen.

4. oktober 2016 af Jane Hansen

Fastbrændte madrester i ovnen og en glasplade, du ikke kan se igennem, er noget, mange af os kender til. Nu får du den lette løsning, der får ovnen til at funkle. Og det er få midler, der skal tages i brug.

Det skal du bruge

  • Vand
  • Sprayflaske
  • Natron
  • En klud
  • Eddike
  • En skål

Sådan gør du

Ovnen
Tag risten og bagepladen ud af ovnen

Bland vand og to skefulde natron i en skål, så det bliver tyktflydende.

Smør natronmassen på de beskidte pletter.

Lad det sidde i minimum 12 timer.

Tør over med en våd klud.

Hæld eddike i sprayflasken og sprøjt det på de områder, hvor natronmassen har siddet.

Tør over med en våd klud.

Tænd ovnen ved lav varme i cirka 20 minutter for at tørre ovnen.

Glasset
Bland vand og to skefulde natron i en skål, så det bliver tyktflydende.

Smør natronmassen på de beskidte pletter.

Lad det sidde i 30 minutter.

Brug en våd klud til at tørre natronmassen og snavs af med.


Voila – nu har du en skinnende ren ovn, der både dufter og er til at kigge ind i.
God fornøjelse.


Kilde: Newsner.com

Måske er du interesseret i ...

Seneste