Trist barn sidder mellem mand og kvinde
© iStock

10 simple råd, der kan hjælpe dine børn under skilsmissen

Skilsmisse er en kaotisk tid, også for børnene. Men de kan godt komme igennem det, hvis du og din eksmand støtter og hjælper dem både under og efter bruddet.

20. august 2017 af Anne-Mette Søndergaard

Du havde lovet dig selv, at du aldrig ville udsætte din familie for noget smertefuldt. Nu er skilsmissen mellem dig og din mand desværre blevet en realitet, men du er fast besluttet på, at det ikke skal gå ud over børnene. Vi giver dig nogle råd til, hvad du kan gøre, så både du og dine børn kan komme glade ud på den anden side.  

Under bruddet 

1. Fortæl dine børn om skilsmissen sammen med din eksmand. I skal virke som om, at det er noget, I har forberedt sammen. I skal også vise, at I er enige om, at gå hver til sit, og at I ikke har problemer med hinandens nærvær (selvom virkeligheden selvfølgelig kan være en anden). Men gennem hele perioden er samarbejde nøgleordet. 

2. Gør det klart, at I skal skilles og ikke finder sammen igen. Hvis ikke, kan børnene opbygge et håb om, at I vil finde sammen igen og kan dermed kun blive skuffet. 

3. Fremhæv de gode ting. Tanker som ”Mor og far ikke elsker hinanden” er ikke detaljer, børn skal fyldes med. Det kan være svært, men det en god idé at fremhæve de gode kvaliteter ved din eksmand, og at I fortsat er gode venner, men at I ikke længere kan forblive sammen.

4. Du skal tænke på dine børn før, du tænker på dig selv. Selvom det er en meget svær tid for dig, er det stadig dig, der er den voksne. Så når det gælder børnenes tarv og følelser, må du stille dine egne behov i baggrunden.

5. Snak ordentligt med og om din eksmand, når dine børn er tilstede. Du skal helst forsøge at undgå bebrejdelser og skænderier med ham, når børnene hører på det. Det vil kun gøre hele situationen værre for dem. Det gælder om, at vise dem at du og din eksmand trods alt er glade og samarbejdsvillige.

6. Snak med dine børn om, hvordan de har det. Og det skal du gøre igen og igen, også selvom skilsmissen længe har været er overstået. De kan have brug for det, og det kan du også

Efter bruddet

1. Forsøg at indrette jer, så jeres børn kan bevare deres nærmiljø. Du og eksmand er nu flyttet fra hinanden, og du forsøger på at opbygge en ny hverdag. Hvis det kan lade sig gøre, så bliv i børnenes nærmiljø. Skilsmissen vil være nemmere for dem, hvis de ikke også skal forholde sig til nye omgivelser, ny skole og nye klassekammerater.

2. Lad ikke dine børn blive mellemled mellem din og din eksamands kommunikation. Børnene kan ikke holde til at forestå som mægler mellem dig og din eksmand. Det kan føles lettere for dig, men du skal selv stå for kommunikationen og ikke blande børnene ind i det. 

3. Du og din eksmand skal undgå at konkurrere om, hvem der er den bedste forælder. Der skal helst ikke opbygges mere splid imellem jer end højst nødvendigt. Det vil gøre det svære at opretholde den gode tone og samarbejdet overfor hinanden. 

4. Ofte vil dine børn savne deres far, når de ikke er hos ham. Tal med dine børn om deres far, og vis dem, at det er helt okay at savne ham – Også når du er der, så de ikke får skyldfølelse, hver hang de nævner ham, når de er hjemme hos dig.

Kilder: Bornsvilkår.dk, Skilsmisseraad.dk

Måske er du interesseret i ...

Seneste