Freddie Mercury
© Wenn.com

Ny film fortæller hele historien om Queen og forsanger Freddie Mercury

Men der har været drama bag facaden, for hvilken historie er den rigtige? Og hvordan bliver den bedst fortalt?

24. november 2016 af Maria Broe Trustrup Hansen

Det er i dag 25 år siden, at Freddie Mercury døde blot 44 år gammel. Queen-forsangeren mistede livet til AIDS, som han havde kæmpet mod siden 1987. 

Nu bliver Freddie Mercurys liv og resten af historien om Queen til en film. Filmen kommer til at hedde Bohemian Rhapsody, som også er et af bandets allermest ikoniske klassikere

Men der har været splittelse omkring, hvem der skulle have rollen som Freddie Mercury. Først var det skuespiller Sacha Baron Cohen, der nok er bedst kendt for sin rolle som Borat, som skulle spille Mercury. Men ifølge Deadline Hollywood blev Cohen og Queen uenige om, hvordan historien skulle fortælles.

Queen eller Cohen

Queen ville angiveligt gerne have, at Freddie Mercury dør halvvejs inde i filmen, så resten af filmen handler om, hvordan bandet kommer videre efter hans død. Cohen mente i stedet, at filmen primært skulle handle om Mercurys liv. 

Det lader til, at Queen fik deres vilje. Det er i hvertfald nu slået fast, at det ikke bliver Cohen, der skal spille Freddie Mercury, men derimod Rami Malek, som blandt andet er kendt fra tv-serien Mr. Robot.

Filmen skal efter planen indspilles næste år, og vi må indtil videre væbne os med tålmodighed, for premieredatoen er endnu ukendt.

Herunder kan du genhøre Queens fantastiske klassiker Bohemian Rhapsody, som vi vist er mange, der har et helt særligt forhold til. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste