© Wenn.com

Kim Cattrall: “Jeg er dødtræt af mediebilledet af kvinder 40+“

Hun er kendt som den ultra flamboyante Samantha Jones i tv-serien Sex and the City. I dag kæmper hun for autentiske kvinder på tv

24. juni 2016 af Rikke Hellerup Madsen

Du kender hende måske som den ultra flamboyante Samantha Jones i den ikoniske tv-serie Sex and the City, som faktisk har hele 18 år på bagen i år.

I dag kæmper hun passioneret for at gøre op med mediernes endimensionelle karikaturtegninger af kvinder over 40, som enten fremstilles som gammelkonede og fodformede blottet for sexappel – eller patetiske botox-fanatikere med læderhud og alderskomplekser.

Vi er helt enige seje Kim Cattrall! Det er mediernes billede af kvinder 40+, 50+ og 60+, som trænger til en opstrammer – ikke os!

Vis os nu virkeligheden!

I et stort interview med Grazia magazine fortæller Kim Cattrall om, hvordan hun første gang opdagede, at der var en skævvridning i måden kvinder 40+ portrætteres på film:

“Jeg husker, at jeg sad og så den britiske tv-serie Prime Suspect – som jeg elsker – og tænkte: 'Wow – de har ikke dækket kvindernes rynker, som man ville have gjort i USA. Hun ligner jo en rigtig person’. Jeg fandt det fantastisk befriende. 

Der er jo mange fantastiske skuespillerinder over 40 på tv. Især i biroller. Men vi kommer aldrig ind under huden på dem. Vi har brug for historier om kvinder over en vis alder, så yngre kvinder kan lære, at det er okay at blive ældre. Og at livet ikke slutter efter 30."

Vi må kunne gøre det bedre

“Når historien om modne kvinder endelig bliver fortalt, sker det næsten altid ud fra en karikeret tankegang, hvor hun enten fremstilles som en maskulin kvinde, der har resigneret for længst og er ligeglad med sit ydre. Eller den anden yderlighed, hvor kvinder i 50'erne stræber efter evig ungdom, med botex som midlet der helliger målet.

Jeg sidder tilbage og tænker ‘Er det virkelig det bedste, vi kan gøre? Der må simpelthen være mere at fortælle end det," proklamerer Kim Cattrall.

LÆS OGSÅ: Kendt skuespillerinder forlanger ligeløn eller går sin vej – læs hvem, lige her! 

© Wenn.com

Pigerne fra Sex and the City til præmieren på den seneste filmatisering af serien 27. maj 2010.

Flere kvinder med autencitet og livserfaring

Netop det at portrættere helstøbte kvinder med autencitet og erfaring, har været essentielt for Kim Cattrall gennem hendes karriere. Også i sin ikoniske rolle som Samantha Jones i tv-serien Sex and the City

Her kommer hun ind på, hvorvidt rollen som Samantha Jones har været en velsignelse eller en forbandelse:

“Det har helt klart været en velsignelse. Samantha er en højtelsket kvinde. Folk tog hende virkelig til sig. Hun er fræk og sjov – men hun er også sårbar. Det jeg selv elskede ved hende, var hendes enorme styrke og accept af, at folk måtte tage hende som hun var. Og så var hun ikke fordømmende – aldrig nogensinde. Jeg er bare så taknemmelig for, at jeg kom til at spille hende og se hende gennem så mange forskellige stadier både fysisk og følelsesmæssigt.“

Virkeligheden er ikke rosenrød

“Sex and The City er virkelig godt skrevet. Serien reflekterer menneskelige ønsker og behov – også de mindre pæne af slagsen. Og vi har brug for historier der stikker ud. Den første historie, du hører som lille pige, er historien om Askepot, der møder sin drømmeprins, og tilbringer resten af livet med ham. Hvor ville vi ikke være henne, hvis alle kvinder gik ud i livet programmeret med den historie i baghovedet: Hvem er jeg, hvis jeg ikke bliver gift? Hvem er jeg, hvis jeg aldrig bliver mor? 

De historier, vi fortæller, er nødt til at have hold i virkeligheden. Også når den ikke er helt rosenrød", slutter Kim Cattrall.

Måske er du interesseret i ...

Seneste