Disjointed
© Chuck Lorre Productions, Warner Bros. Television

Hvis du mangler en Netflix-serie, skal du se Disjointed

Månedens tv-serie handler om medicinsk marijuana – på den skæve og underholdende måde.

26. oktober 2017 af Sarah Ferreira

Sara Ferreira er Magasinet Livs film- og tv-anmelder. Hun er cand.mag. i medievidenskab – og hun ser helst film alene og tv med sit strikketøj. Her anmelder hun tv-serien Disjointed, der er på Netflix.

Handling: Den aldrende hippie Ruth har en medicinsk marijuanabutik, hvor vi også møder Pete, som taler med sine planter, og Jenny, der ryger sig skæv, mens hendes forældre tror, at hun arbejder som læge. Ruths søn, Travis, har en MBA i business og forsøger at få hende til at udvide konceptet med sigte på profit.

Magasinet Liv mener: Chuck Lorre har tidligere begået Roseanne og leverer atter klassisk sitcom, dog i en opdateret – og skæv – udgave. 

Til dig, der... vil underholdes. Og til alle Kathy Bates­-fans! 

Magasinet Liv giver Disjointed fire ud af seks stjerner.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 80. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste