Peter DeMarco med sin kone
© Peter DeMarco

Enkemand sender et rørende takkebrev til hospital efter sin kones død

Læs den rørende og personlige beretning om, hvad hospitaletsmedarbejdere gjorde for at gøre de sidste timer mindeværdige

13. oktober 2016 af Diana Bjerregaard Kristensen

Peter DeMarco fra Boston mistede i sidste måned sin kone, der på tragisk vis døde efter et voldsomt astmaanfald. Midt i sin sorg tog DeMarco sig tid til at vise sin dybe taknemmelighed til alle på Bostons CHA Cambridge Hospital, der behandlede og tog sig af hans kone den sidste uge af hendes liv. 

DeMarco forklarer, hvordan hospitalsmedarbejderne alle var respektsomme, medfølende og venlige, og han mindes især, hvordan de gjorde alt for at sikre, at han ville få en sidste time alene med sin kone den dag, hun gik bort.  

Læs den følelsesladede besked nedenfor:

“På den sidste dag, da vi ventede på Lauras organtransplantation, var det eneste, jeg ønskede at være alene med hende. Men familie og venner blev ved med at komme forbi for at sige farvel, og tiden fløj afsted. Endelig omkring klokken 16 var alle gået, og jeg var følelsesmæssigt og fysisk udmattet og havde brug for en lur. Så jeg spurgte hendes sygeplejersker, Donna og Jen, om de kunne hjælpe mig med en hvilestol, som var meget ubehagelig, men det var det eneste, de havde ved siden af Laura," skriver DeMarco og fortsætter: 

"De havde dog en bedre idé. De bad mig om at forlade rummet et øjeblik, og da jeg kom tilbage, havde de flyttet Laura til den højre side af sengen, så der lige præcis var plads til, at jeg kunne kravle op ved siden af hende for en sidste gang. Jeg spurgte, om de kunne give os en enkelt time uden nogen forstyrrelser, og de nikkede, lukkede gardinerne og dørene og slukkede lyset.”

DeMarco afslutter meget rørende og personligt: 

“Jeg vil altid huske den sidste time for resten af mit liv. Det var den største gave nogensinde, og jeg har Donna og Jen at takke for det.” 

Læs hele brevet her.


Måske er du interesseret i ...

Seneste