Lamper og planter
© Pexels

Disse lagersalg skal du tage din veninde med til i foråret

Vi har lavet en guide med de allerbedste lagersalg i foråret – god shoppelyst!

11. april 2017 af Victoria Carlsson

Foråret er kommet, hvilket for mange betyder en lille udskiftning både i gaderoben og boligen. Vi har derfor samlet de bedste lagersalg, som du og din veninde kan tage til i foråret – det er jo altid godt at kunne spare penge på lækre kvalitetsprodukter!  

Sjælland

1. Georg Jensen Damask

Brandet er en stor del af den danske tradition, og de er kongelig hofleverandører, hvilket betyder at brandet lever op til en vis kvalitet. Georg Jensen Damask har tekstilprodukter som duge, servietter og sengetøj, og der vil være stærkt nedsatte priser, så du kan få helt op til 50-60 procent rabat. Læs mere om lagersalget her.

Hvornår: Torsdag 20. april til onsdag 31. maj

Hvor: Skt. Peders Stræde 1, 4000 Roskilde

Betalingsmetoder: Kontakt og MobilePay

2. Costummade

Costummade laver lækkert tøj til kvinder, hvor stilen er moderne, men tidsløs. Brandet er kendt verden over og bliver derfor forhandlet i en række forskellige lande. Til lagersalget er der mulighed for besparelser op til hele 80 procent, og du vil kunne finde tøj fra deres vinter- og efterårskollektion fra 2016. Se mere om lagersalget her.

Hvornår: Onsdag 26. april til torsdag 27. april

Hvor: Pakhus 11, Dampfærgevej 2, 2100 København Ø

Betalingsmuligheder: Dankort, kontakt og MobilePay

3. Change Lingerie 

Change laver kvalitetsundertøj til kvinder, og deres bh'er har en rigtig god pasform, så hvis du mangler lidt lækkert undertøj til gaderoben, skal du tage til dette lagersalg i Farum. Der vil være lingeri, nattøj, badetøj og home wear og helt op til 70 procents besparelser. Se mere om lagersalget her

Hvornår: Torsdag 27 april, tirsdag 2. maj og lørdag 6. maj

Hvor: Rugmarken 35 B, 3520 Farum

Betalingsmetoder: Dankort og kontakt

4. Sv. Michelsen

Har du en sød (chokolade-) tand, så er dette lige et lagersalg for dig! Der vil være både chokolade og andre lækre delikatasser, som I kan købe. Eksempelvis lakrids, påskeæg, dessertflødeboller og meget andet. Læs mere om lagersalget her.

Hvornår: Fredag 5. maj (som udgangspunkt har de lagersalg den første fredag hver måned)

Hvor: Stamholmen 91, 2650 Hvidovre

Betalingsmetoder: Dankort og kontant

5. Adax

Mærket laver blandt andet lækre tasker, clutches, punge, keyhangers og mobiltasker. Til deres lagersalg vil der være salg af udgåede modeller og kollektionsprøver, så kom, og gør et godt køb. Læs mere om lagersalget her

Hvornår: Maj 2017 (dato kommer på ovenstående link) 

Hvor: Vestre Hedevej 18, 4000 Roskilde 

Betalingsmetoder: Dankort og kontant 

Fyn

1. Anne Black

Anne Black er en dansk keramiker og designer, og hun er kendt for at bruge mange blomster. Brandet er desuden kendt for et bredt udvalg indenfor keramik, som vaser, tallerkner, kopper, smykker og meget andet. Til lagersalget vil udvalget være 2. sorteringsvarer, hvor du kan få helt op til 70 procents besparesler. Læs mere om lagersalget her

Hvornår: Fredag 28. april til lørdag 29. april 

Hvor: Højbyhus, Højbyvej 5, 5260 Odense S 

Betalingsmetoder: Dankort, kontant og MobilePay

2. Rice 

Er du til festlig og farverig brugskunst, er Rice det rette lagersalg. De er kendt for at lave funky interiør til boligen i melamin, håndlavede kurve, opbevaring, glaseret keramik, tæpper, pudebetræk og meget andet. Det er det helt rigtige sted at få et skud hverdagsmagi! Læs mere om lagersalget her

Hvornår: Torsdag 4. maj til lørdag 6. maj

Hvor: Havnegade 100E, 5000 Odense C

Betalingsmetoder: Dankort og kontant

Jylland

1. DEB Collection

DEB Collection er et ikonisk skobrand, der laver kvalitetssko til kvinder. Birthe Didriksen, som ejer DEB Collection, har i dag en række egne brands på det skandinaviske marked herunder Debbie Shoes, Bukela, Blue on Blue og Linea. Kollektionerne produceres af europæiske kvalitetsmaterialer (i Europa), har perfekt pasform med god komfort og luksus til rimelige priser. Se mere om lagersalget her.

Hvornår: Tirsdag 25. april

Hvor: Golfvænget 44, 7000 Fredericia

Betalingsmetoder: Kontant

2. Ferm LIVING

Ferm LIVING laver stilsikkert, moderne og lækkert interiør til hele huset – bad, køkken, soveværelset, stuen og børneværelset. Til lagersalget kan du blandt andet finde produkter som tapet, tæpper, puder, wallstickers, sengetøj, kurve og meget andet. Læs mere om lagersalget her.

Hvornår: Forår 2017 (dato kommer på ovenstående link)

Hvor: Godsbanen "Den Rå Hal" Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C

Betalingsmetoder: Dankort og kontanter

3. Broste Copenhagen

Broste Copenhagen er et af de største og mest kendte interiørbrands i Danmark. De laver flot interiør og dekoration til boligen i et meget nordisk og skandinavisk design. Til lagersalget kan du blandt andet finde udgåede kollektioner, lys, vaser, stager, plaider og puder. Læs mere om lagersalget her.

Hvornår: Maj 2017 (datoer kommer på ovenstående link)

Hvor: Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C

Betalingsmetoder: Dankort og kontant 

4. DK Company

DK Company er en dansk virksomhed, der designer og producerer modetøj til både mænd og kvinder. Virksomheden huser mærkerne Cream, Kaffe, Denim Hunter, Karen By Simonsen, Gestuz, Educe og Matinique – her vil der helt sikkert være noget for enhver smag! Læs mere om lagersalget her.

Hvornår: Torsdag 4. maj til lørdag 6. maj

Hvor: Industrivej 9-15, 7430 Ikast 

Betalingsmetoder: Dankort, Visa, Mastercard og kontant

Disse er dog slet ikke de eneste lagersalg i foråret, og du kan se resten på www.lagersalg.com

Måske er du interesseret i ...

Seneste