Denne 80-årige mand har den vildeste krop og er den lækreste model på catwalken

Han holder sig ubeskrivelig godt, og han lader sig ikke diktere af sin alder

31. oktober 2016 af Maria Broe Trustrup Hansen

Historien om Deshun Wang er historien om en dedikeret mand, som lader alder være alder og bare lever sit liv, som han har lyst til. 

Den 80-årige kineser startede sin karriere som skuespiller, men nu har han for alvor indtaget modeverdenen. Efter at han sidste år gik en catwalk under en modeuge i Kina, har verden i sandhed fået øjnene op for ham – og hans imponerende krop. 

For selvom Deshun Wang har en del år på bagen, var der ikke en finger at sætte på hans overkrop, som han selvsikkert viste frem på catwalken sidste år. Skuespilleren begyndte efter sigende først at besøge fitnesscentret, da han var 50, og da han fyldte 70, skruede han for alvor op for sin træning. Vi er mildest talt imponerede! 

"Jeg har en masse tilbage i mig"

Den 80-årige skuespiller og model er et forbillede for mange, fordi han er blevet symbolet på, at alt kan lade sig gøre, ligemeget hvor gammel man er. 

"Jeg er 80 år, men jeg har stadig en masse tilbage i mig. Jeg har stadig drømme, som jeg gerne vil opnå," siger Deshun Wang i et videointerview og fortsætter:  

"Hvis du tænker, at alt er for sent, så pas på – det kan hurtigt blive en undskyldning for at give op."

I videoen herunder kan du møde Deshun Wang, som i den grad er en stor inspiration. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste