Audrey Hepburn
© Wenn

Audrey Hepburns garderobe kommer på auktion

Du skal grave dybt i lommerne, hvis du vil have fat i det smukke tøj, for priserne kan vælte ethvert budget!

13. juni 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

Hun er et af film- og modehistoriens største ikoner, og hun er stadig elsket af et hav af fans verden over. 

Audrey Hepburn, der døde som 63-årig i 1993, var en af sin tids største stjerner, og nu kan hendes mange fans komme en smule tættere på deres store idol.

Det britiske auktionshus Christie’s får nemlig en række ting fra Audrey Hepburns garderobe og private gemmer på auktion til september. Det drejer sig blandt andet om en række sko, kjoler, jakker og gamle manuskripter fra skuespillerindens største film. 

Dyre og fine sager

Auktionshuset regner med, at de dyreste priser vil nå helt op på omkring 650.000 kroner. Det er især manuskripterne, som Audrey Hepburn har skrevet noter på, som forventes at ramme de helt høje priser, mens en jakke eller en kjole formentlig kommer til at koste omkring 50.000-130.000 kroner. 

Du kan se en række af de fine ting fra auktionen herunder. 

© Christie’s
© Christie’s
© Christie’s

Måske er du interesseret i ...

Seneste