Børn med røde næser på
© iStock

Vil du være med til at hylde de danske hospitalsklovne?

Med deres røde næser og opmuntrende sind gør de danske hospitalsklovne en verden til forskel for landets syge børn

20. juni 2017 af Katrine Vendelbo

Det kan være lidt svært at smile i en travl hverdag, hvor overskuddet ikke er det største. Men helt ærligt – bliver du ikke også glad, når en fremmed smiler til dig på gaden? Eller når en kollega smiler til dig på arbejdet? 

Det er så livsbekræftende at sprede glæde til folk omkring os – og fredag den 23. juni har du en ekstraordinær grund til at smile til alle på din vej.

Tag den røde næse på – og spred glæde

Fredag den 23. juni afholder Danske Hospitalsklovne nemlig deres tilbagevendende og landsdækkende kampagne Spred Glæde Dag. Her tager hele Danmark rød klovnenæse på for at sprede glæde – ligesom den internationale Red Nose Day.

Kampagnedagens budskab er simpelt: Tag den røde næse på, del dit billede på de sociale medier med hashtagget #spredglæde, og vær med til at sprede det vigtige budskab, som Danske Hospitalsklovne gør hver dag på landets børneafdelinger. 

Du kan se en lille film om, hvad de kære hospitalsklovnes arbejde går ud på lige her.

Giv dit smil videre på Instagram

Sidste år på Spred Glæde Dagen tog buschauffører, arbejdspladser, familier, studenter, elever til sidste skoledag, sygeplejersker og mange kendisser den røde klovnenæse på.

Her kan du lade dig inspirere af nogle kendte ansigter, som sørgede for at sprede det gode budskab sidste år med hashtagget #givditsmilvidere.

Du kan selv få fat i de røde næser lige her – og ellers kan de købes i Lidl, Lagkagehuset, Name it, Ønskebørn eller Middelfart Sparekasse. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste