© Creativecommons.org

Derfor skal I ALTID kysse godnat

Det er altså ikke kun, fordi det er rart – der er nemlig også en anden grund ...

21. juli 2016 af Stephanie Fox / I FORM

Det er vigtigt at kysse! Ikke mindst om aftenen før du og din partner lægger jer til at sove.

En britisk undersøgelse viser nemlig, at folk, der kysser godnat inden sengetid, sover bedre om natten. Faktisk svarer hele 70 %, at de har haft den bedste nattesøvn, de gange de kyssede deres partner godnat, inden lyset blev slukket.

Ifølge søvnekspert Nerina Ramlakhan er det da også decideret sundt at kysse sin partner godnat ved dagens afslutning.

- At dele et kys med den, du elsker, før sengetid får dine tanker væk fra den stress, man eventuelt har oplevet i løbet af dagen. Kys mindsker nemlig forekomsten af stresshormonet kortisol og fremmer i stedet produktionen af serotonin i hjernen. Det kan have den samme effekt i kroppen som meditation, og det er jo en god måde at afslutte dagen på.

Den britiske undersøgelse kunne desuden også afsløre, at de ting, der forstyrrer folks nattesøvn mest, bl.a. er at blive vækket af børn, kæledyr eller en snorkende partner.

Kilde: Daily Express 

Måske er du interesseret i ...

Seneste