Skønhedsrutiner du skulle have droppet
© iStock

5 skønhedsrutiner, du lige så godt kunne have droppet

Elsker du også dit 40+ spejlbillede mere end ungdommens? Send det lige et ekstra smil i dag, med tanke på, hvad du udsatte din hud for som ung

5. maj 2017 af Louise Thorsted

Elsker du også dit 40+ spejlbillede mere end ungdommens? Send det lige et ekstra smil i dag, med tanke på, hvad du udsatte din hud for som ung. Sådan cirka 20 år før den overhovedet behøvede en hjælpende hånd.   

1. Agurker på øjne og ansigt. Så lå man der og ventede på mirakler og endte med at spise agurken stykke for stykke. Nu hvor det virkelig ville være rart med en opstrammer, så har vi heldigvis råd til ordentlige cremer. 

2. Sol – i rå mængder også om vinteren i form af solarium. Hånden på hjertet, det var ikke pænt dengang. Og straffen som kommer nu, gør det ikke bedre. I værste fald læderhud, i bedste fald bare rynker. Til gengæld gad man godt noget solarium nu, bare for varmens skyld. Kan man finde et sted med gamle rør?

3. Tørbørstning – engang fjernede vi ung hud, for at komme ind til yngre hud. I dag giver det mere end nogensinde før mening at børste den tørre forårshud væk. Desværre er huden inden under ikke længere yngre…

4. Hjemmehårfarvning – henna, skyllefarver, hår- og øjenvippefarvning, du har sikkert været der. Og husker, hvordan det prikkede og kløede i huden både under og efter. Og når det endelig efter 14 dage begyndte at se pænt ud, så var der kun to dage til det forsvandt. Spild af tid, dårligt for miljøet og måske også derfor dit hår ikke altid gider at makke ret i dag (mangler du tips til pleje af gråt hår? Så læs med her).

5. Læbepomade – særligt de der Chapsticks, som på en gang fugtede og så lige samtidig udtørrede læberne, så du var nødt til at tage mere på. Det var en cirkel, der ikke stoppede, før du turde undvære læbepomaden og opdagede, at hey læber, de kan faktisk godt holde sig bløde, helt naturligt. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste