Sådan booster du dit humør
Sådan booster du dit humør

12 tips til et bedre humør

Fra chokolade og sex til at fælde en tåre: Her får du 12 tips, der giver humøret et gevaldigt spark opad

17. juli 2016 af Iform.dk | Jerk W. Lange

Krop og hjerne gennemgår en kompliceret proces for at få dit blod til at boble af fryd. Heldigvis er det nemt at aktivere de mange positive stoffer i hjernen – se bare med her, hvor du får 12 tips til et bedre humør.

 

1. Spis god, mørk chokolade

En bid kvalitetschokolade kan fremkalde en kortvarig lykkerus i hjernen. Vælg den mørke chokolade, for så sænker du samtidig blodtrykket.

Test: Denne mørke chokolade er den bedste

2. Spis krydret mad

Stærke krydderier får din hjerne til at udskille endorfiner. Forklaringen beror på snyd! Den kraftige stimulation af smagsløgene fupper nemlig hjernen til at tro, at munden er ramt af en alvorlig smertefuld sygdom og derfor har brug for masser af endorfiner til at dæmpe ondet.

Chili er en af de kraftigste endorfinudløsere. Faktisk så stærk, at stoffet capsaicin fra chili nu bruges som smertestillende medicin.


3. Dyrk motion!

Jo hårdere og mere iltslugende træning du dyrker, jo kraftigere bliver endorfinrusen. Men al motion fremkalder behagelighedsfølelser i kroppen – du skal bare holde dig i gang i mere end en halv time, for det er først der, rusen starter.

Vi producerer i øvrigt flere endorfiner gennem træning, når den foregår udendørs, så ude kan du gøre effekten endnu kraftigere. Runner’s high er nok den mest velkendte euforifølelse i forbindelse med motion.


4. Slap af med akupunktur

Når akupunkturnålen stikkes ind i huden, øger den mængden af endorfiner i rygmarven. Nærmere bestemt i den såkaldte smerteport. Akupunkturendorfinerne lukker passagen gennem smerteporten, og så mærker man ikke smerterne så meget.

5. Få en god nattesøvn

At sove tungt og tilpas vil gøre dig mere lykkelig, når du igen slår øjnene op. Produktionen af endorfin og melatonin stiger nemlig, når vi sover.

Spis dig til en bedre søvn

6. Dyrk det gode grin

Latter og humoristisk sans mindsker stress og virker aldeles forløsende, hvis man er anspændt. Ikke alene psykisk, men også fysisk. Tit finder man efter et godt grin det overskud eller den idé, der skal til for at komme ud af en fastlåst situation.

Under grinet aktiverer du mange af kroppens muskler, og lattermotionen får hjernen til at frigive endorfin og andre humør- og velværestoffer såsom serotonin og dopamin.

Se hvilke stoffer, der får smilet frem

 

7. Lær at meditere

Meditation ændrer hjernen fra at være indstillet på stress til at blive mere afslappet og positiv. Medvirkende hertil er endorfinerne. Samtidig falder mængden af stresshormoner fra hypofyse og binyrer. Alt sammen får ro og afslappethed til at falde over kroppen.

Du mediterer ofte uden at være klar over det, som når man kigger ind i et bål eller ser ud over havet, mens tankerne flyder af sted. Det samme sker, når man lytter til stille musik eller fordyber sig i en blændende roman.

Meditation: 3 øvelser til en travl hverdag

 

8. Fæld en tåre

Somme tider er der ikke så langt fra latter til gråd. Når du græder af glæde, flyder endorfinerne ud i hjernen i takt med tårerne og giver dig glædesfølelse.

Samme mekanisme sker, når du græder af smerte, men så er formålet at dulme det værste ubehag.

 

9. Kom ud i solen

Solstråler på huden føles dejligt, og en del af forklaringen er, at selv mild irritation og påvirkning af huden trykker på endorfinknappen efter en halv times tid.

Jo mere sol, desto flere endorfiner frigives der i centralnervesystemet Vær dog opmærksom på de rynke- og kræftfremkaldende solstråler, så husk at beskytte dig med solcreme.

 

10. Skub til dine grænser

At overskride sine grænser, fx med et faldskærmsudspring, en eksamen eller den første maraton, opfattes af hjernen som en potentiel trussel, som kræver akut endorfinbeskyttelse.

Din gevinst er suset. Efterhånden som kroppen vænner sig til truslen, kræver den hårdere og vildere udfordringer for at udløse samme kropslige glæde.

 

11. Dyrk dejlig sex

Det undrer selvfølgelig ikke, at god sex og heftige orgasmer udløser en hel bølge af velværestoffer i hjernen, herunder endorfiner.

Et andet vigtigt stof i denne situation er hormonet oxytocin fra hypofysen, der får dig til at føle dig tæt på et andet menneske.

Guides, tips og tricks: Læs alt det bedste om sex.

 

12. Lyt til din yndlingsmusik

God musik danner endorfiner, som får dig til at slappe af. Klassisk og instrumental musik er, ifølge studier, ofte det bedste valg. Men allervigtigst er det selvfølgelig, at du kan lide den musik, du lytter til.

Så selv øresønderrivende death metal kan fremkalde endorfinrus, hvis det er din favoritmusik. Forskerne har fundet frem til, at en halv times lytten kan berolige dig lige så meget som en Valium-nervepille.

Derfor løber du hurtigere, når du har musik i ørerne


GÅ IKKE GLIP AF DE BEDSTE TIPS OG TRICKS: TILMELD DIG MAGASINET LIVS NYHEDSBREV.

Måske er du interesseret i ...

Seneste